Ny uddannelse af energikonsulenter

Københavns Erhvervsakademi udbyder nu en uddannelse af energikonsulenter og BedreBolig-rådgivere i samarbejde med Energistyrelsen.

Initiativet er et af syv tiltag, som Energistyrelsen fremlagde i april 2015 for at hæve kvaliteten af energimærkningsrapporterne.

Uddannelsen bliver udbudt næste gang i februar 2016 på Københavns Erhvervsakademi og er tilrettelagt, så man kan blive uddannet til både energikonsultent og BedreBolig-rådgiver i et samlet uddannelsesforløb. Det forventes at resultere i en bedre og mere helhedsorienteret energirådgivning.

Der vil være mulighed for at søge støtte til uddannelsen efter de sædvanlige regler og aftaler for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU) og diverse kompetencefonde under forskellige overenskomstområder.

Læs mere om uddannelsens indhold og omfang på KEAs hjemmeside

 

 

Kategoriseret under: