Mursten

Årets Byggeri 2017 - nominer din kandidat

Så er det atter tid til at indstille et byggeri til titlen som Årets Byggeri, der er hele byggebranchens hæderspris.

Frem til tirsdag den 17. oktober kan du indstille et byggeri, som du mener fortjener anerkendelse med branchens bredeste og mest alsidige pris. Der kan indstilles byggerier inden for tre kategorier: bolig, erhverv og en åben kategori. Ethvert byggeri på dansk grund kan nomineres, blot skal byggeriet være færdiggjort i perioden 16. november 2016 til 15. november 2017.

Magasinet Byggeri præsenterer vinderbyggerierne og de byggerier, der opnår en hædrende omtale, i december-udgaven af magasinet Byggeri. Fagbladet BygTek og bygtek.dk dækker også prisen.

Indstil et byggeri til Årets Byggeri ved at sende din nominering til redaktionen på redaktion@byggeri.dk eller send indstillingen til magasinet Byggeri, Stationsparken 25, DK-2600 Glostrup. Mærk kuverten: Årets Byggeri 2017.

Deadline for nominering af et byggeri er tirsdag den 17. oktober.

Kategoriseret under: