Mursten

Årets Byggeri 2018 - nominer din kandidat

Så er det atter tid til at indstille et byggeri til titlen som Årets Byggeri, der er hele byggebranchens hæderspris.

Frem til mandag den 15. oktober kan du indstille et byggeri, som du mener fortjener anerkendelse med branchens bredeste og mest alsidige pris. Der kan indstilles byggerier inden for tre kategorier: bolig, erhverv og en åben kategori. Alle byggerier på dansk grund kan nomineres til konkurrencen. Kravet er, at byggeriet er færdiggjort (afleveret) i perioden 16. november 2017 til 15. november 2018.

Nominering
Indstil et byggeri til Årets Byggeri ved at sende din nominering til redaktionen på redaktion@byggeri.dk eller send indstillingen til magasinet Byggeri, Stationsparken 25, DK-2600 Glostrup. Mærk kuverten: Årets Byggeri 2018.

Sådan indstiller du
Der kan indstilles flere byggerier, også i hver enkelt kategori. Det er tilladt at indstille egne projekter, både som bygherre, rådgiver og udførende. Nomineringen er anonym.

Alle slags byggerier kan deltage - fremsynede boliger, skoler, hospitaler, museer, erhvervsdomiciler mv. Der kan lægges vægt på byggeriets arkitektur, materialevalg, specielle løsninger, byggeproces eller det gode håndværk. Alle elementer indgår i den samlede bedømmelse, som dommerne foretager af byggeriet.

Medsend gerne lidt tekst og fotos, skitser eller illustrationer, så det nominerede byggeri kan bedømmes bedst muligt.

 

 

 

 

Kategoriseret under: