Energimaerke

BedreBolig - en overvejelse værd

Selvom ordningen 'BedreBolig' lader noget tilbage at ønske, så bør rådgivere med interesse for privatboligmarkedet stadig kigge nærmere på ordningen. For der er bevilget 45 mio. kr. til markedsføring, og der udbydes (gratis) kurser.

Som vi tidligere har beskrevet (læs fx her), så har FRI det svært med den nye ordning 'BedreBolig - besparelsen betaler', som Energistyrelsen lancerer i 2014 med det formål at få boligejere til at energirenovere mere.

Der er dog to grunde til, at rådgivere med interesse for privatboligmarkedet bør kigge på ordningen:

1) Der er bevilget 45 mio. kr. til bl.a. at markedsføre ordningen mv. over de kommende tre år.

2) Der tilbydes gratis uddannelse (til de første runder) inden for bl.a. kommunikation, energiscreening og projektledelse etc.

Kurset gennemføres af Byggecentrum. Det første kursus blev overtegnet efter blot 3 timer. Men der udbydes snart en ny runde.

Hvis du deltager i kurset eller har interesse i at gøre det, må du meget gerne sende en mail til Inge Ebbensgaard på ime@frinet.dk. Så kan vi nemlig følge op på, hvad FRI's medlemmer mener - og påvirke ordningen i en forhåbentlig positiv retning.

Ordningen vil i første omgang blive rullet ud i følgende kommuner: Fredensborg, Høje Tåstrup, Næstved, Roskilde, Odense, Esbjerg, Skanderborg, Morsø, Frederikshavn.

Du kan læse mere om intentionerne med uddannelsen i dette dokument.

 

Kategoriseret under: