By 3D nat

ErhvervsPhD i smart city/smart buildings?

Er du interesseret i at dykke ned i smart buildings eller smart city? Innovationsfonden og Realdania investerer i ca. 10 erhvervsforskerprojekter, der skal udvikle og konkretisere feltet omkring Smart buildings og Smart cities ved at sætte særligt fokus på menneskets rolle.

Som et led i Innovationsfondens arbejde med at understøtte innovation og vækst i Danmark ønsker fonden nu i samarbejde med Realdania at styrke innovation og vækst i den branche, der leverer løsninger til det byggede miljø. Den fælles ambition er, at flere af denne type virksomheder bliver bedre til at kombinere det erfaringsbaserede og det vidensbaserede i deres innovationsarbejde.

Derfor har Innovationsfonden og Realdania hver især afsat ca. 10 mio. kr. til ErhvervsPhD- og ErhvervsPostdoc-projekter, der kan bidrage til at udvikle fremtidens bæredygtige byer med fokus på teknologi og mennesker.

Der er informationsmøde den 23. maj hos Bloxhub og ansøgningsfrist 25. september.

Læs mere om samarbejdet, og hvordan du søger her