Moedelokale

FRI-repræsentant i bips' bestyrelse

FRI har indstillet Alex Fraenkel, MOE, til bips' bestyrelse, og Alex er også bips' bestyrelses forslag til en repræsentant for de rådgivende ingeniører på generalforsamlingen i den kommende uge.

Frem til i år har FRI udpeget et medlem til bips' bestyrelse. I 2014 ændrede bips imidlertid principperne og besluttede, at alle bestyrelsesmedlemmer skulle vælges af generalforsamlingen, og at bestyrelsen skulle sammensættes, så man fremover vægter forretning højere end det tidligere faglige fokus. Alt dette er i øvrigt sket med FRI’s fulde opbakning.

Bips fremtidige udvikling og evne til at levere gode værktøjer til branchen er dog en vigtig agenda for FRI. Derfor besluttede FRI’s byggeriudvalg at finde en person, som branchen generelt vil kunne støtte op om, og som vi mener kan løfte opgaven med at udvikle bips.

FRI har derfor indstillet Alex Fraenkel, MOE, til bips' bestyrelse, og vi kan glæde os over, at Alex nu også bliver bips' bestyrelses forslag til en repræsentant for de rådgivende ingeniører på generalforsamlingen i den kommende uge.

Alex vil sammen med Niels Ole Karstoft, ALECTIA, blive ”vores” repræsentanter i bips' bestyrelse.

Kategoriseret under: