Ok ,-tast

Nyt digitalt byggesagsarkiv i Københavns kommune

Fremover er det muligt at hente arkivsager inklusive tegninger i PDF-format online, da Københavns kommune digitaliserer samtlige byggesager, vandsager og spildevandssager i et fælles digitalt byggesagsarkiv, FilArkiv.

Dermed følger hovedstaden nu en række andre kommuner, som allerede stiller arkivet til rådighed for borgere og virksomheder.

Kommunen har indtil nu indskannet 1000 arkivkasser ud af 25.000 kasser i alt. Det svarer til ti hyldekilometer arkivsager.

Kommunen har valgt at scanne i farver og i en meget høj kvalitet for at sikre god læsbarhed. Det er et simpelt og intuitivt søgesystem, som er nemt at betjene, og man kan søge på både vejnavn og husnummer eller matrikel.

Personfølsomme oplysninger bliver fjernet i henhold til persondataloven. Byggesager vedr. eksempelvis banker, posthuse og militære anlæg er ikke offentligt tilgængelige.

Læs mere på Københavns kommunes hjemmeside

Kategoriseret under: