Future

RISDG – FRI netværk for strategiske, digitale beslutningstagere

Digitaliseringen som rammevilkår medfører både potentiale i et øget samarbejde på tværs af branchen, men også afhængighed af beslutninger taget af offentlige såvel som private parter. Nu har du mulighed for at komme med i nyt digitalt netværk.

FRI fik i begyndelsen af 2018 en henvendelse fra et eksisterende netværk, RISDG, bestående af direktører og ledende medarbejdere indenfor IT og digitalisering i rådgivende ingeniørfirmaer. RISDG står for Rådgivende Ingeniører Digitale Strategi Gruppe, og deltagerne er overordnede beslutningstagere inden for såvel Business Support- som Forretnings IT.

RISDG ønskede en tættere relation til FRI, for dermed at samle branchens interesser og benytte FRI som talerør.

Formålet med RISDG er:

  • at inspirere og sparre med hinanden omkring branchens og den enkelte virksomheds digitale udfordringer, hvor dette har almen interesse for medlemmerne
  • at bidrage med branchens holdning, synspunkter etc., når det drejer sig om digital udvikling, strategi og retning, der kan påvirke rammebetingelserne for rådgivende ingeniørvirksomheder
  • pege på og bidrage til løsning af digitale udfordringer, som er værdiskabende for branchen og samfundet som helhed

Aktiviteterne i netværket består herudover af 4-5 møder årligt på skift hos medlemsvirksomhederne, hvor man typisk inviterer en (ekstern) oplægsholder, som kan perspektivere en aktuel udvikling eller forretningsmulighed.

Netværk, der tilknyttes FRI, skal som udgangspunkt være selvkørende og kun i mindre grad betjenes af FRI’s sekretariat. Netværket her har derfor besluttet at betale sig fra denne opgave. Prisen for deltagelse i netværket (2018) er 5000 kr./virksomhed med op til to deltagere.

Hvis du har interesse i at deltage i netværket eller høre mere så kontakt Inge Ebbensgaard, ime@frinet.dk

Netværket er for FRI’s medlemsvirksomheder, samt inviterede virksomheder, der efter medlemmernes mening vil kunne bidrage til formålet, hvorfor der i netværket er medlemmer, som ikke er FRI-medlemmer. Netværkets indsats sker under behørig hensyntagen til, at drøftelserne af pågældende emner ikke må virke konkurrencebegrænsende mellem virksomhederne.

Kategoriseret under: