Konstruktionsarbejde

Se de nominerede til Bæredygtig Beton Prisen

Dommerkomitéen bag Bæredygtig Beton Prisen har i år nomineret to klimaløsninger og et bydelsprojekt. Alle tre projekter er kendetegnet ved, at betonen er brugt både æstetisk, teknisk og rekreativt.

De tre nominerede projekter er Lindevangsparken på Frederiksberg, sØnæs i Viborg og Musicon i Roskilde.

Dommerpanelet for Bæredygtig Beton Prisen har udpeget tre nominerede projekter, som frem til den 17. marts skal kæmpe om at få flest stemmer for at vinde prisen, der uddeles af Dansk Beton under Dansk Byggeri.

Vinderen af Bæredygtig Beton Prisen afsløres den 30. marts ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center, hvor også In-situ Prisen og Betonelement Prisen uddeles.

Fælles for de tre nominerede projekter er, at de har brugt betonen bæredygtigt og multifunktionelt. På hver deres måde er betonen brugt som gennemgående arkitektonisk materiale, den udfylder en teknisk funktion og kan bruges rekreativt.

Læs mere på om Bæredygtig Beton Prisen og de tidligere vindere på danskbeton.dk.

Kategoriseret under: