Udsigt By

Debat: De næste 40 år bygger vi ligeså meget, som vi har gjort i menneskets levetid

Bygninger udleder 40 procent af verdens CO2, og al vores bygningsdata risikerer i fremtiden at havne hos store softwarevirksomheder. Byggeriet har større udfordringer foran sig end nogensinde før.

Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI, Politikens Byrum den 19. april 2018

I de næste 40 år vil der i verden blive bygget lige så meget, som der hidtil er bygget gennem hele menneskehedens historie. Det giver os en række enestående muligheder for at skabe et bygget miljø, der matcher fremtidens behov, muligheder og udfordringer.

Danmark er i en god position til at demonstrere og udvikle gode løsninger. Det kræver handling nu.

I en ny foresight-rapport, Byggeri 2035, tager vi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), hul på diskussionen om fremtidens byggede miljø. Vi stiller skarpt på de underliggende drivkræfter, der kommer til at forme byggeriet og derved samfundet i de næste 15-20 år.

Vi ser i dag verden ændre sig med en hastighed, vi ikke tidligere har set. Det gælder også byggeriet. Vi skal sikre, at vi i tide får taget de beslutninger, der vil give fremtidige generationer gode og sunde levevilkår.

Vi skal lave gode bygninger og byrum og understøtte en stærk samfundsøkonomi - med afsæt i kompetencer og bygninger og byer, som vi finder dem hos danske arkitekter og i rådgiver- og ingeniørvirksomheder.

Byggeriet er krumtap i samfundet

I adskillige år har vi globalt diskuteret, hvordan stærke megatrends som globalisering, klimaforandringer og urbanisering præger verdens udvikling. Men vi har vidst langt mindre om, hvordan disse megatrends påvirker byggeriet.

Det er det, vores nye rapport belyser.

Bygninger står for 40 procent af det danske energiforbrug, de udleder 40 procent af vores samlede CO2, og byggebranchen genererer 30 procent af Danmarks affald.

De tal kommer til at ændre sig i fremtiden. Bæredygtighed og ressourceeffektivitet er stærke drivkræfter, og de vil radikalt forandre byggeriet globalt og i Danmark de næste årtier.

Diskuter også det ukendte

Men andre drivkræfter er lige så centrale og spiller samtidig sammen med bæredygtighed: digitalisering, ændrede kundekrav og klimatilpasning. Tilsammen giver det fire drivkræfter, som, vi ved, vil påvirke byggeriet, men hvor der er stor usikkerhed om hvordan.

Det er fire centrale, men usikre drivkræfter. Og det er især dem, det er vigtigt at få på bordet.

De fire drivkræfter adskiller sig fra andre vigtige, men kendte drivkræfter som urbanisering, krav om øget effektivt og internationalisering, der også alle vil påvirke byggeriet over de næste 15-20 år. Men her er vi (som verden ser ud nu) rimeligt sikre på retning og effekt.

Fordi byggebranchen er så central for samfundets udvikling, er det vigtigt, at vi træffer en række bevidste valg for fremtidens byggeri. Og her er det vigtigt, at diskutere det ’ukendte’ - det, hvor vi med vores valg kan påvirke retningen.

Byggeriets Google kan eje al bygningsdata

Specielt for tre af de usikre drivkræfter spiller regulering en rolle.

Hvad bliver eksempelvis kravene til klimasikring af bygninger, genbrug af byggematerialer, og hvem der ejer data i fremtidens digitaliserede bygninger?

Her har vi brug for, at branchen sammen med politikere og myndigheder diskuterer, hvilken vej der er bedst at gå.

Tag nu ejerskabet over data: Vi kan frygte, som med Google og Facebook, at bygningsdata bliver centraliseret hos store softwarefirmaer, hvis ikke samfundet aktivt gør noget – for eksempel stiller krav om neutrale formater.

Debatten om Facebook i den senere tid viser, at vi først nu er ved at få øjnene op for betydningen af de valg, vi træffer på et så ømtåleligt område som data.

Det er ikke ligegyldigt, hvor de havner, og hvad de bruges til.

Politikernes valg vil påvirke byggeriet

På samme vis har vinterens storme sat gang i debatten om klimasikring af geografier og boliger – her har fokus især været på sommerhuse på Vestkysten. Der er taget stilling til problemet her og nu, men hvad med det længere sigte?

Kan vi i fremtiden klimasikre alle bygninger? Skal vi gøre det? Og hvem skal betale?

Det er disse usikre drivkræfter, der især kræver vores opmærksomhed. 

Det er her, politikernes og branchens valg mest direkte vil påvirke byggeriets udvikling. Og dermed vores alles individuelle livskvalitet i de bygninger og byrum, hvor vi bor, arbejder og har vores fritid samt vores fælles oplevelse af at være en del af det danske samfund.

FRI ligger ikke inde med alle svarene. Men vi ønsker at sætte en debat i gang, så fremtiden ikke kommer bag på os.