Hånd på laptop

Hvorfor fylder digitalisering ikke mere i valgkampen?

Kronik: Digitalisering fylder ikke som tema i den nuværende valgkamp. Politiske beslutninger kan ellers afgøre, at danske virksomheder vinder internationale projekter og tiltrække de bedste talenter, mener Foreningen for Rådgivende Ingeniører.

Af Christian Holmegaard Mossing og Jerrik Bagger Sørensen, hhv. vice president for data, analyse og planlægning i NIRAS og senior vice president og CIO i COWI på vegne af Foreningen for Rådgivende Ingeniører, Altinget 21. maj 2019

I erhvervskredse og blandt de offentlige institutioner bliver digitalisering diskuteret hver eneste dag som et af de absolut vigtigste områder til udvikling af vores fremtid og konkurrencekraft.

Hvorfor fylder temaet så ikke noget i den nuværende valgkamp?

Nuvel, Dansk Erhverv har netop lanceret en årlig pulje på 400 millioner kroner til forskning og udvikling i kunstig intelligens, og regeringen lancerede for nylig den nationale strategi for kunstig intelligens.

et er fine rammer, men vi savner en diskussion af retningen for udviklingen.

Hvor mange andre brancher – for eksempel bankerne – af konkurrencemæssige hensyn har omfavnet teknologien tidligt og sikret sig nye adgange til kunderne som eksempelvis netbank, så har de projekttunge brancher i blandt andet byggesektoren haft lidt svært ved at slå hul på bylden.

Men hvad har det med samfundet at gøre?

Uden fokus på reelle aktiviteter sakker Danmark bagud i forhold til en lang række lande, som vi normalt sammenligner os med. Det er til skade for Danmarks konkurrenceevne.

Vi er nødt til at kende konkurrenterne
Ydermere er det også afgørende at definere, hvad vi reelt ønsker at opnå med digitaliseringen, hvilket også indirekte vil definere, hvem vi dermed er i konkurrence med.

Skal vi konkurrere med USA om at give de store techgiganter de bedst mulige forhold for frit at høste borgernes data og skabe værdi derigennem?

Skal vi konkurrere med Kina om, hvordan staten bedst kan udnytte de teknologiske muligheder til at styre udviklingen i befolkningen?

Eller skal vi konkurrere med andre europæiske lande om en afbalanceret tilgang til digitaliseringen, hvor den enkelte borgers rettigheder sikres, selvom det nogle gange vil være på bekostning af en potentiel førerposition i det digitale kapløb?

Digitaliseringen berører os alle – såvel borgere som private virksomheder og offentlige instanser.

Foreningen for Rådgivende Ingeniørers (FRI) medlemmer, der beskæftiger over 28.000 medarbejdere, står med flere udfordringer i forhold til håndtering af det digitale kapløb.

Reel fare for at blive fastlåst
Blandt mange af aktørerne i rådgivnings- og konstruktionsbranchen er der i dag en reel fare for at blive låst fast til brugen af bestemte teknologiske produkter og platforme til at løse bestemte opgaver.

Et eksempel er de store building information modeling-platforme (BIM), der gennem de seneste 10 til 15 år har overtaget mange design- og visualiseringsfunktioner samt analytiske funktioner omkring byggeriet med stor succes.

Leverandørerne af platforme har naturligt nok interesse i, at brugerne kun bruger deres platform, hvilket desværre kan udvikle sig til de facto monopoler for hele arbejdsområder.

Et byggeprojekt består af input fra enormt mange forskellige fagområder, hvoraf mange ikke har BIM-platformenes fokus.

Et eksempel på dette er de mange geotekniske forsøg, der bruges til at sikre, at konstruktionerne bygges sikkert og stabilt på undergrunden.

Det kan ikke forventes, at udviklerne af BIM-platformene har fokus og forstår alle disse vigtige fagfelter, der også har en afgørende rolle omkring et byggeri.

Hvis platformenes låste dataformater forhindrer relevant viden uden for deres fokusområder i at blive anvendt, hæmmer det i yderste konsekvens rådgivernes evne til at bringe deres fulde viden i spil og give objektiv rådgivning til kunderne, der er baseret på den bedste faglige viden.

kke krav om projekters samlede omkostninger
Den offentlige sektor, der er Danmarks største bygherre og indkøber, stiller i sine udbud en række kriterier, hvoraf det væsentligste fortsat er prisen.

Ofte bliver der ikke sat krav til projektets samlede omkostninger i hele levetiden (total cost of ownership, TCO), men alene prisen for selve konstruktionsfasen.

Det betyder, at driftsfasen, hvor der potentielt kunne genereres enorme mængder relevant data, ikke nødvendigvis samtænkes med selve konstruktionsfasen.

Dermed risikerer man, at driften ikke bliver optimeret, ligesom man også mister en af de vigtigste drivere for digitaliseringen af vores samfund.

Den offentlige sektors nuværende krav til for eksempel de rådgivende ingeniørers ydelser skærper derfor ikke interessen for at tilbyde databaserede services, da der ikke er fuld forståelse for værdien af de data, der potentielt kan genereres fra driften af et byggeri.

Dette er reelt et problem, da vi som samfund risikerer ikke at få høstet gevinsterne ved et mere effektivt vedligehold og lavere energiforbrug i fremtidens byggeri.

Det offentlige spiller en rolle
Omvendt har det på det seneste også vist sig, at det offentlige har en vigtig rolle at spille i forhold til at sikre ordnede og fair forhold for den hektiske digitalisering, der finder sted.

Et par af de mest markante eksempler i dag er den store bøde, som EU har givet Google for at udnytte deres monopollignende status for online markedsføring samt implementeringen af persondataforordningen, GDPR.

Det offentlige kan faktisk sætte ganske effektive rammer for digitaliseringen og kan være med til at sikre en smidig og optimal transformation fra det analoge til digitale samfund og arbejdsmarked.

Inden for byggeriet har vi da også set begyndende krav til både standarder og gennemsigtighed, hvilket på sigt vil sikre frit valg af teknologier til problemløsning og derved den uvildige og objektivt bedste rådgivning til kunderne i sidste ende.

Vil præge tiltrækning af talenter
Så hvorfor fylder en af de største omvæltninger – digitaliseringen – af både det danske og det internationale samfund ikke lige så meget i den kommende valgkamp, som for eksempel tidlig tilbagetrækning af nedslidte borgere fra arbejdsmarkedet eller udlændingepolitikken?

Det er givet, fordi det er så svært at gennemskue, hvordan de enkelte teknologier påvirker vores samfund, og svært at vurdere, om det er en udvikling, som vi udsættes for, eller som vi selv kan styre.

Vi så gerne, at digitaliseringen fylder langt mere i den offentlige debat og især som en del af den igangværende valgkamp, da de beslutninger og det fokus, der sættes fra politisk hold, vil sætte et afgørende præg på de muligheder, som danske virksomheder har i forhold til at vinde internationale projekter samt tiltrække de bedste talenter i fremtiden.

Vi ønsker derfor, at der både bliver debatteret rammer for digitalisering og retning for digitalisering.

Det offentlige kan være med til at sikre den rigtige udvikling gennem for eksempel offentlige udbud, der alt andet lige er den primære driver for byggebranchen, samt arbejde for, at data ikke låses fast i proprietære systemer, men bliver frit anvendeligt på tværs af teknologiske produkter og derved sikrer en fri sund konkurrence

Politikernes tilgang til denne udfordring vil være helt afgørende for, hvorledes for eksempel FRI's medlemmer vil stå i den internationale konkurrence, samt hvilken evne de vil have for frit at kunne agere og rådgive deres kunder i en stigende digital verden, der til stadighed primært kan tilgås gennem produkter og platforme designet af nutidens techgiganter.