Bygninger

Kære regering: Byggematerialernes klimaaftryk skal frem i lyset

Debat: Hvis byggeriet skal bidrage til vores nye regerings ambition om 70 pct. reduktion af drivhusgasser, er vi nødt til at få overblik over de udledninger, der opstår ved produktionen af byggematerialer.

Af Ib Enevoldsen, formand for FRI og adm. direktør i Rambøll, Jyllands-Posten den 1. juli 2019

Punktummet i regeringsforhandlingerne er nu sat, og vi hilser den nye regerings ambitioner om en reduktion af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 velkommen.

Vi er især positive over for det fokus, der er på byggeriet, herunder at man vil arbejde for et krav om energieffektiviseringer i offentlige byggerier og en national strategi for bæredygtigt byggeri. Det er vigtigt, for næsten 40 pct. af al CO2-udledning i Danmark – og på verdensplan – stammer direkte eller indirekte fra byggeriet ifølge bl.a. IEA (Det Internationale Energiagentur). Derudover mener vi, at en vigtig opgave for Christiansborg er, at vi får et overblik over byggematerialers bæredygtighed. Kun derved kan vi få en gennemsigtighed i, om vores bygninger rent faktisk er bæredygtige.

Lad mig forklare: I Danmark har vi været gode til at bruge det danske bygningsreglement til at stille stadig skrappere miljø- og energikrav til driften af en bygning, og det er den væsentligste grund til, at energiforbruget i vores bygninger er faldet markant.

Det skal vi selvfølgelig stadig optimere på, som den nye regering lægger op til i sin kommende klimahandlingsplan.

Men det er i dag ikke kun driften af bygningerne, der belaster klimaet mest. Det er bygningernes materialer. Vi har dog stadig lig næsten nul overblik over, hvor meget produktionen af bygningens materialer – altså stålet, træet, betonen m.m. – belaster klimaet. Årsagen er, at vi ikke har miljøvaredeklarationer på ret mange byggematerialer.
Det betyder, at vi ikke kan lave en retvisende livscyklusvurdering af et byggeris samlede bæredygtighed.
Jeg vil derfor bede vores kommende regering om at tage byggematerialernes klimaaftryk med i betragtning. Vi skal have en national indsats, der definerer det enkelte byggemateriales aftryk på klima og miljø.
I dag er der samlet set under 50 miljøvaredeklarationer på byggematerialer i Danmark. Tyskland har 14.000, og også Sverige og Norge har mange tusinde. De er samlet i hver sin centrale nationale database, men tager udgangspunkt i de samme europæiske ISO-standarder.
Uden et centralt organ, der samler et langt større antal miljøvaredeklarationer på byggematerialer, kan vi i Danmark ikke dokumentere materialernes aftryk på klima- og miljøregnskaberne.
Når vi ikke kan måle ordentligt, kan vi ikke lave en meningsfuld vurdering af et byggeris samlede bæredygtighed. Og uden en samlet vurdering kan man reelt ikke tage meningsfulde beslutninger om det. Det skader både de enkelte bygherrer og samfundet som helhed, og CO2-udledningen vil fortsætte med at fosse ud af materialeproduktionen til bygningerne.

I branchen mangler ambitionerne ikke, og derfor foreslår branchen selv ambitiøse nye mål og regler for at håndtere den store klimaudfordring i byggeriet. Beton- og byggebranchens ”Bæredygtigt Beton Initiativ”, der har som ambition at reducere CO2-aftrykket fra betonbyggeri med 45-50 pct. frem til 2030 gennem nye løsninger, genbrug og reduceret forbrug, er et af eksemplerne.

20 aktører i byggebranchen står bag initiativet, der støttes af Innobyg, byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri.

Nu skal vi bare have politikerne til også at tage byggeriet alvorligt i vores klimaudfordringer.

En bred kreds af politikere er enig om, at Danmark skal være bedst til bæredygtighed. Men hvis vi skal op i nærheden af vores nabolande på dette område, skal der stilles meget strammere krav til materialerne i byggeriet.

Læs debatindlægget i Jyllands-Posten