Shutterstock _144532523

Efterlysning – Klimaindsats for bygninger

Kronik: Den danske klimaindsats bør indtænke effektiv brug af energien i vores bygninger. Der mangler langsigtet politisk ejerskab og ansvar. Det skriver FRI sammen med en lang række af branchens organisationer.

Af: Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen, Kim Lind Larsen, BAT-Kartellet, Thomas Damkjær Petersen, IDA, Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder, Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Peter Rathje, Project Zero, Lars Autrup, Arkitektforeningen, Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme, Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, Gert Johansen, Konstruktørforeningen, Hans Blinkilde, NCC, John Sommer, MT Højgaard, Christian Jølck, Synergi, Christian Ibsen, Concito, Elly Kjems Hove, Dansk Industri

Børsen den 11. december 2018

Regeringen har fremlagt sit klimaudspil, som drøftes indgående i disse uger. Vi er i Danmark forpligtet til at reducere drivhusudledningerne med 39 pct. i de ikke-kvoteomfattede sektorer frem mod 2030. Det vil især sige transport, landbrug og individuel boligopvarmning med olie og naturgas.

Her viser klimaudspillet noget af vejen med flere gode takter bl.a. for fremtidens grønne transportsektor. Men udspillet overser desværre helt potentialet for effektiviseringer af energiforbruget i vores bygninger som en del af løsningen. Bygninger og boliger står imidlertid for ikke mindre end 40 pct. af vores samlede energiforbrug, og mindst to ud af tre bygninger i Danmark er i dag energimæssigt ineffektive.

Selvom udledningen af drivhusgasser fra opvarmning er faldet over årene, vil der stadig være en betydelig udledning i de kommende år. Klimarådet har samtidig peget på energieffektivitet i bygninger som det enkeltstående billigste indsatsområde, hvis man vil i mål med vores ambition om et fossilfrit Danmark i 2050.

Der er altså fortsat brug for en massiv indsats her. Ikke mindst fordi meget tyder på, at det er lettere at reducere udledningen af drivhusgasser i bygninger sammenlignet med tiltag i transport- og landbrugssektoren.

Politisk ejerskab
Vi opfordrer Folketingets partier til at tage et regulært politisk ansvar for energieffektivisering af vores bygnings- og boligmasse. Det er hidtil blevet ved pæne erklæringer og gode intentioner baseret på en blind forventning om, at tingene vil ske af sig selv.

Men en sådan tilbagelænethed kan blive dyr for hele det danske samfund. Skal man sætte gang i en udvikling, hvor både forbrugere, bygningsejere, virksomheder, investorer og myndigheder skærper fokus på væsentligheden ved at energieffektivisere bygnings- og boligmassen, og i langt højere grad tør satse og lade deres dispositioner præge af dette, kræver det, at politikerne eksplicit definerer langsigtede målsætninger.

Regeringen har vist vejen på andre områder ved i klimaudspillet at melde en ambition ud om at stoppe for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030. Det er et langsigtet mål, som giver et vink med en vognstang til samtlige danskere om, at benzin- og dieselbiler ikke er fremtiden, hvad man i god tid kan disponere efter og tilpasse sig.

Lignende pejlemærker for energieffektivisering kunne gøre en verden til forskel for bygnings- og boligmassen, der om noget er karakteriseret ved, at beslutninger rækker mange år frem. Hvis politikerne tilkendegiver, at dette er vigtigt i fremtiden, vil man allerede nu være mere opmærksom på, hvilken energimæssig tilstand ens bygning eller bolig befinder sig i ved ejerskifte, eller når der er behov for dybere renovering.

Danmark mangler mål
Allermest oplagt vil være at sætte et mål for energieffektivisering, akkurat som vi har mål for andelen af vedvarende energi.

En række af vores nabolande har sat ambitiøse mål for deres indsats for effektiviseringer i energiforbruget. Tyskland og Sverige arbejder mod et mål om 50 pct. lavere energiforbrug i 2050, mens Norge har et mål om 30 pct. lavere energiintensitet i 2030. Danmark bør have lignende mål. Et dansk mål for energieffektivisering bør sigte mod 2050, men skal også indeholde konkrete delmål for 2030 og 2040, der understøtter den langsigtede udvikling.

Som et første skridt anbefaler vi et mål om i 2030 at reducere 30 pct. af Danmarks endelige energiforbrug (eksklusiv transportsektoren). Det svarer til en årlig reduktion af energiforbruget med 9 petajoule frem mod 2030. Det vil være et både realistisk og effektfuldt mål, der vil kunne levere en god bid af den danske reduktionsforpligtigelse. Og så vil det være hensigtsmæssigt at overveje andre virkemidler.

Hvis vi som samfund præmierer at køre mere grønt, hvorfor bør vi så på langt sigt ikke også præmiere bygningsejere, som energieffektiviserer deres bygning, og dermed bidrager til at løse klimaudfordringen?

Danmark inspirerer
Med et ambitiøst mål for energieffektiviseringer vil vi fastholde fokus på de mange grønne løsninger, som danske virksomheder allerede skaber og inspirerer resten af verden med i dag.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) kan det betyde et dansk vækstpotentiale på 270 mia. kr. årligt i 2035. Et væsentligt bidrag til produktion og udvikling i den grønne sektor, der samlet forventes at kunne resultere i op mod 95.000 nye fuldtidsjob fordelt rundt i hele landet.

Der er nok af energibesparelser at tage fat på, og de kommer ikke af sig selv. Både markedet, virksomhederne og forbrugerne har brug for, at politikerne sætter retning med både virkemidler og langsigtede målsætninger, der understøtter udviklingen mod mere effektiv brug af energien.

Kategoriseret under: