Bygning til nedrivning

Kommunale bygninger og veje mister værdi for milliarder

Pressemeddelelse: Mange kommuner skubber en dyr regning foran sig, når de undlader at vedligeholde veje og bygninger. Efterslæbet er på mindst 25 mia. kr. på kommunale bygninger og 5 mia. på kommuneveje. På den baggrund opfordrer FRI til, at vedligehold kommer på dagsordenen i den kommunale valgkamp og dernæst ind i de kommunale budgetter.

Folkeskoler, plejehjem, idrætsanlæg og biblioteker forfalder mange steder i landet, fordi der i den stramme kommunale økonomi ikke bliver sat tilstrækkelig penge af til at vedligeholde bygningerne. Det samme gælder kommunale veje og broer, der ofte må nøjes med spredte lappeløsninger, selvom der egentlig er brug for totalrenoveringer.

Det fremgår af den omfattende kortlægning af tilstanden i den danske infrastruktur, State of the Nation, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, udgiver hver fjerde år. Af den seneste rapport fra 2016 fremgår det, at mens den statslige og private infrastruktur har fået et løft, er det gået modsat på det kommunale område. Over de seneste fire år er de kommunale veje og bygninger kommet i ringere forfatning og tilstanden bliver løbende værre.

”Situationen er meget bekymrende. Når vores infrastruktur forfalder, så går det først og fremmest ud over de børn og voksne, der i dag skal leve med dårligt indeklima og hullede veje. Men det betyder også, at værdier bliver destrueret hver dag – og det går ud over de næste generationer, som kommer til at betale,” siger administrerende direktør Henrik Garver, FRI.

Dårligt indeklima forringer indlæring
Den offentlige bygningsmasse består af 43 mio. m2. Mens stat og regioner til sammen ejer 12 mio. m2, råder kommunerne som den største offentlige bygningsejer over 31 mio. m2. Omkring halvdelen er skoler, institutioner og kulturbygninger mv.

Dårligt indeklima er et massivt problem i danske folkeskoler. Undersøgelser har tidligere vist, at i 20% af klasseværelserne er koncentrationen af CO2 dobbelt så høj som anbefalet. En nylig DTU-undersøgelse fra Realdania viser desuden, at CO2 koncentrationen er højere end anbefalet i 78% af skolerne. Den dårlige luft går ud over elevernes velbefindende, koncentrationen og dermed indlæringen.

”Det er i skolerne, at vi lægger grunden for fremtidens vækst og velfærdssamfund. Det kræver ordentlige forhold. Derfor må kommunalpolitikerne gøre op med mange års nedskæringspolitik på dette område og få vedligehold ind i budgetterne,” siger Henrik Garver.

Situationen for bygninger gælder også for kommunale veje og broer. Mens trængslen på vejene stiger, bliver der slidt stadig mere på vejbelægningerne. Den gennemsnitlige levetid for et asfaltslidlag er 12-15 år, men i mange kommuner nedbrydes asfalten hurtigere, fordi den ikke afvandes korrekt, vedligeholdes og skal klare mere trafik. Selv om antallet af trafikulykker generelt er faldende, sker stadig 80% af alle ulykker på kommuneveje.

Også for broerne er efterslæbet markant. I rapporten vurderes det, at behovet for vedligehold på bare fire år er fordoblet.

Kontakt 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI: Adm. direktør Henrik Garver 3525 3742 eller hg@frinet.dk
Pressekontakt Ghita Borring: 9388 1819 eller mail@ghitaborring.dk 

Fakta

Kort om State of the Nation:

  • En State of the Nation rapport beskriver tilstanden, udviklingstendenserne, fremtidssikringen og de estimerede omkostninger, der skal til for at fastholde funktionerne og værdien af den danske infrastruktur.
  • Den analyserede infrastruktur vedrører jernbaner, havne, veje og broer, kloak og spildevand, vandforsyning, affald, energi og den offentlige bygningsmasse.
  • Den samlede værdi af den danske infrastruktur på disse ni områder udgør 2.100-3.000 mia. kr.
  • State of the Nation-rapporter beskriver tilstanden af et lands aktuelle infrastruktur og kendes fra en række lande rundt om i verden, herunder USA, Storbritannien og Norge. State of the Nation-rapporterne for Danmark udarbejdes hvert fjerde år af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Den seneste rapport er fra 2016.


Link til rapport: State of the Nation 2016

Den offentlige bygningsmasse består af 43 mio. m2. Mens stat og regioner til sammen ejer 12 mio. m2, råder kommunerne som den største offentlige bygningsejer over 31 mio. m2. Omkring halvdelen er skoler, institutioner og kulturbygninger mv.