VEB1

VHGB - Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald

Hos VHGB – Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald – kan du få gratis vejledning om håndtering af byggeaffald og mulighederne for genbrug og genanvendelse.

VHGB svarer på spørgsmål fx om, hvad rådgivernes ansvar er i forhold til byggeaffald; hvilke typer af byggematerialer, der kan indeholde miljøfarlige stoffer; hvordan du håndterer de forskellige materialer; og hvilke kriterier der er for at genanvende byggematerialer. Kontakt VHGB på telefon 72 20 29 30 eller pr. mail info@VHGB.dk.

Find svar i vejledninger om byggeaffald
På VHGB.dk finder du bl.a. vejledninger om byggeaffald til bygherrer, rådgivere, entreprenører og kommuner. Vejledningerne fortæller om regler, de forskellige parters pligter og ansvar samt best practise i forbindelse med at håndtere og genanvende byggeaffald. VHGB står for løbende at videreudvikle disse vejledninger.

Find vejledningerne til rådgivere her

Udpeg de miljøfarlige stoffer
På VHGB.dk kan du også finde ud af, hvilke stoffer der er miljøfarlige, og hvor du generelt skal være særligt opmærksom på, når du er med til at rive ned, bygge om eller renovere. Tjek oversigten på hjemmesiden over de mest almindelige miljøfarlige stoffer i byggematerialer på VHGB.dk. Du finder desuden en oversigt over materialefraktioner, og hvordan de typisk skal behandles.

Nyt værktøj til at genanvende mere byggeaffald

Uafhængigt og uvildigt
VHGB er et uafhængigt og uvildigt center. Det blev etableret i foråret 2016 og er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Kategoriseret under: