Vindmoeller Paa Hav2

Debat: Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?

Det bliver dyrt at blive fossiluafhængigt, hvis ikke energieffektiviseringer står højt på dagsordenen.

Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen, Kim Lind Larsen, BAT-Kartellet, Thomas Damkjær Petersen, IDA, Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder, Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Peter Rathje, ProjectZero, Annette Blegvad, Arkitektforeningen, Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme, Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, Gert Johansen, Konstruktørforeningen, Hans Blinkilde, NCC, John Sommer, MT Højgaard, Kenth Kærhøg, Danfoss, Kim Nøhr Skibsted, Grundfos, Ingrid Reumert, VELUX Group, Christian Jølck, ROCKWOOL

Jyllands-Posten d. 23. januar 2018

I de kommende måneder skal Folketinget igen sætte nye rammer for fremtidens energisystem i en ny energiaftale frem mod 2030. Det langsigtede mål er at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det er et ambitiøst, men realistisk mål, hvis de nødvendige investeringer prioriteres rigtigt undervejs.

Behovet for en helhedsorienteret tilgang til fremtidens energiinvesteringer stod krystalklart i forårets anbefalinger fra Energikommissionen: Den mest optimale og omkostningseffektive omstilling sker ved at kombinere udbygningen af vedvarende energi og en øget elektrificering med investeringer i energieffektiviseringer – og ved at balancere de tre ”ben” med et konstant blik på omkostningerne.

Målet bør være et energisystem, hvor vi kun producerer den mængde energi, vi har brug for – og bruger den effektivt.

Når det er så vigtigt at balancere de tre ”ben”, er det langtfra tilstrækkeligt, når elselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, alene retter offentlighedens og politikernes fokus mod udbygningen af vedvarende energi og elektrificering.

Dansk Energis ønske – bl.a. fremført i en kronik i JP 5/1 – er, at omstillingen alene realiseres ved at producere så meget grøn strøm som muligt. Men en omstilling, hvor vi satser på alle tre ”ben”, vil uden tvivl være den billigste for Danmark.

Imponerende energiteknologiske tigerspring har gjort det langt billigere at producere sol- og vindenergi, og det skal vi glæde os over og udnytte.

Men grøn energi er ikke gratis. Som samfund skal vi stadig investere store beløb i infrastruktur og vedligeholdelse, når den grønne energi lagres, transporteres og transformeres.

Samtidig bliver omstillingen endnu dyrere, hvis vi fremskynder en elektrificering, som vores energiinfrastruktur endnu ikke er parat til at håndtere.

Det vil altid være dårligt købmandskab at investere penge i energi, der går til spilde. Derfor er det helt centralt, at udbygningen af vedvarende energi, elektrificering og energieffektiviseringer går hånd i hånd.

Hvis vi som samfund ønsker den billigst mulige omstilling, skal energieffektiviseringer derfor også have en central rolle i den kommende energiaftale – side om side med udbygningen af vedvarende energi og elektrificering.

Forskningen peger på, at der både er energi og mange penge at spare, hvis vi skruer op for energirenoveringerne af vores bygninger. Beregninger fra Aalborg Universitet viser, at 35-40 pct. af varmeforbruget i den danske bygningsmasse skal spares, hvis omstillingen frem mod 2050 skal ske mest omkostningseffektivt.

Gør vi ikke noget for at anvende energien mere effektivt, risikerer vi at stå med en årlig regning i milliardklassen. Samtidig har investeringer i energieffektiviseringer et enormt eksport- og beskæftigelsespotentiale.

I dag omsætter danske virksomheder energieffektive produkter og løsninger for 75 mia. kr., beskæftiger flere end 45.000 fuldtidsansatte og eksporterer for 34 mia. kr. årligt.

Energieffektiviseringsteknologierne er et af vores mest fremtidsorienterede industrisegmenter med potentiale for at skabe job i hele landet – også uden for de store byer.

Men besparelserne kommer ikke af sig selv. Det kræver en langsigtet strategi med ambitiøse og forpligtende mål for energieffektiviseringer. Det kræver en konkret handlingsplan med nye initiativer, der gør det attraktivt for forbrugeren og erhvervslivet at renovere og bruge energien mere effektivt.

Det kræver en nytænkning af energispareordningen, så indsatsen gøres mere omkostningseffektiv, og at ansvaret rykkes fra energiselskaberne til en eller flere uafhængige aktører. Det kræver, at vores indsatser for energieffektivisering i bygninger differentieres, så tiltag fremover rettes mod de dele af bygningsmassen, hvor effekten er størst i et langsigtet perspektiv.

Vi appellerer derfor til, at politikerne med et nødvendigt fokus på energieffektiviseringer sikrer både balance og godt købmandskab i den kommende energiaftale.

Kategoriseret under: