Forsyning

Debat: Ledende energiaktører - Afgørende at energieffektivisering kommer med i kommende energiaftale

Den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at producere. Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer helt afgørende, skriver en række aktører.

Af Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen; Kim Lind Larsen, BAT-Kartellet; Thomas Damkjær Petersen, IDA; Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd; Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder; Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører; Peter Rathje, Project Zero; Annette Blegvad, Arkitektforeningen; Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme; Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri; Gert Johansen, Konstruktørforeningen; Hans Blinkilde, NCC; John Sommer, MT Højgaard; Kenth Kærhøg, Danfoss; Kim Nøhr Skibsted, Grundfos; Ingrid Reumert, VELUX Group; Christian Jølck, ROCKWOOL

Altinget den 4. januar 2018

Energikommissionen præsenterede i foråret 2017 klare pejlemærker for fremtidens energisystem.

Her gjorde man det tydeligt, at den mest optimale og omkostningseffektive omstilling sker ved en kombination af udbygningen af vedvarende energi, energieffektiviseringer og elektrificering.

Og ved at balancere de tre ’ben’ med et konstant blik på marginale omkostninger. Det gør energipolitikken ikke i dag. Derfor er vi lige nu i gang med en unødvendig fordyrende omvej til omstillingen.

Vedvarende energi og effektiviseringer skal gå hånd i hånd
Stærke aktører i energisektoren har i månedsvis agiteret for, at omstillingens mål realiseres ved blot at producere mere og billigere grøn strøm og på samme tid sløjfe afgifter, så forbrug – og overforbrug – ikke belaster danskernes pengepunge.

Men al energi koster penge at producere – også den grønne energi. Selvom udnyttelse af sol og vindenergi bliver billigere, må vi som samfund investere store beløb i infrastruktur og vedligeholdelse af systemer, der kan lagre, transportere og transformere energien. Og hver gang vi øger energiforbruget, skal vi investere yderligere i vedvarende energi og løsninger til at dække forbruget, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, for at skabe forsyningssikkerhed.

Samtidig er der skabt et billede af, at reduktion af energiforbruget kun er for sortseere, og at effektiviseringer alene er noget, der skal ske i forsyningsleddet.

Men det er dårligt købmandskab at investere penge i energi, der ender med at gå til spilde. Og omstillingen bliver dyrere, hvis vi forcerer en elektrificering, som vores energiinfrastruktur ikke er parat til at aftage. Derfor er udbygningen af den vedvarende energi og energieffektiviseringer nødt til at gå hånd i hånd.

Spildt energi bliver dyrt for danskerne
De seneste år har en række forskere regnet på, hvor meget vi bør effektivisere energiforbruget herhjemme for at kunne indfri målet om 50 procent vedvarende energi i 2030 – et delmål på vejen mod 2050, hvor målet er fossil uafhængighed. Og forskningen peger klart på, at der er penge at spare ved at skrue op for energirenoveringerne af vores bygninger og boliger, og at disse er ”dybe”, når de alligevel skal renoveres.

Beregninger fra Aalborg Universitet viser, at der i den danske bygningsmasse bør spares 35-40 procent af varmeforbruget frem mod 2050, hvis omstillingen skal gøres billigst muligt. Investerer vi ikke mere i effektiv anvendelse af vores varme og el, spilder vi både energi og penge.

Aalborg Universitets beregninger peger på, at vi hvert år fra i dag kommer til at betale en merpris for energien, som støt vil stige til 2 mia. kroner årligt i 2050, hvis vi intet foretager os for at øge takten væsentligt for energieffektiviseringer.

Ydermere vil et større energiforbrug pga. manglende effektivitet gøre Danmark mere afhængig af vores naboers energiproduktion. Målet skal derfor være at finde optimum mellem investeringer i vedvarende energi og investeringer i energieffektiviseringer for at balancere energisystemet. På den måde sikrer vi den grønne omstilling af vores energisystem billigst muligt frem mod 2050.

Energieffektiviseringer skaber eksport og arbejdspladser
Ud over de åbenlyse økonomiske fordele ved en billigere grøn omstilling og en lavere energiregning hos forbrugerne, har energieffektiviseringer et kæmpe eksport- og beskæftigelsespotentiale. Danske virksomheder omsætter energieffektive produkter og løsninger for 75 milliarder kroner, beskæftiger mere end 45.000 fuldtidsansatte og eksporterer for 34 milliarder kroner årligt.

Området har topprioritet i hele verden og ligger ikke langt fra den samlede danske vindmølleindustris omsætning. Til sammenligning tegner eksporten af eksempelvis svin og møbler sig for henholdsvis 27 milliarder kroner og 13 milliarder kroner.

Ved at stimulere til højere energirenoveringstakt i de kommende år vil man både fremme vores mest fremtidsorienterede industrisegmenter, skabe jobs i hele Danmark og understøtte samfundsøkonomien langsigtet.

Mål for effektivisering i energiaftalen
Vi skal fortsat blive klogere på mulighederne for at effektivisere forbruget, men allerede i dag ved vi nok til at kunne agere fornuftigt de kommende 10 år. Den nyeste rapport fra SBI viser, at efterisolering og andre former for energieffektivisering er en god investering for mange bygningsejere, som får deres penge tilbage mellem to og tre gange.

Al erfaring viser blot, at besparelserne ikke kommer af sig selv. Det har man konstateret i mange af vores nabolande; Tyskland, Holland, Belgien og Sverige, hvor man har indført incitamentsordninger for bygningsrenovering, som langt overgår, hvad vi har i Danmark.

For at omstille billigst muligt skal omfanget af energirenoveringer, ifølge Aalborg Universitet fremover øges med mindst 50 procent i forhold til, hvad vi ser i dag.

Det kræver en langsigtet strategi med ambitiøse og forpligtende mål for energieffektiviseringer. Og det kræver en konkret handlingsplan med nye initiativer, der gør det attraktivt for forbrugeren og erhvervslivet at renovere og bruge energien mere effektivt.

Samtidig skal vi nytænke energispareindsatsen, så ordningen gøres omkostningseffektiv, og ansvaret rykkes fra energiselskaberne til en eller flere uafhængige aktører. Energieffektiviseringsindsatsen i bygninger skal differentieres, så tiltag fremover rettes mod de dele af bygningsmassen, hvor effekten er størst i et langsigtet perspektiv.

Vi appellerer derfor til, at politikerne i den kommende energiaftale sikrer balance og godt købmandskab i energipolitikken. Vi ved, hvor i bygningsmassen potentialerne for energieffektiviseringer lettest kan realiseres, og vi kender virkemidlerne.

Skal vi lykkes med ambitionerne om et integreret energisystem uafhængigt af fossile brændsler, skal fremtidssikringen af vores bygninger og boliger starte nu.

Fakta

Anbefalinger om energieffektivisering i energiaftalen

I fremtidens energisystem skal vedvarende energi, elektrificering og energieffektiviseringer gå hånd i hånd.
For en klog og billigst mulig omstilling anbefaler vi, at:

  • Energiaftalen fastlægger et bindende nationalt mål for energieffektiviseringer for 2030 med et delmål for bygninger.
  • Der udarbejdes en handlingsplan med en række milepæle og anvisninger til investeringer i energieffektivisering, særligt i bygninger på kort sigt, som i aftalens periode leder vejen mod en omkostningseffektiv omstilling til fossil uafhængighed i 2050.
  • Energieffektiviseringsindsatsen skal differentieres, så tiltag rettes mod de dele af bygningsmassen, hvor effekten er størst i et langsigtet perspektiv. Virkemidler og krav til energieffektivisering skal således tage højde for bygningsalder, beliggenhed og opvarmningsform, så investeringen optimeres.
  • Energispareindsatsen skal nytænkes, og ansvaret skal rykkes fra energiselskaberne til en eller flere uafhængige aktører. Den samlede indsats skal gøres mere gennemsigtig og være omkostningseffektiv.

Kategoriseret under: