Vindmoeller -paa -hav

Kronik: Energieffektivisering kræver politisk fokus

Vi mangler klare mål for vores energi- og klimapolitik, og den kamp må regeringen tage op, så ikke ansvaret overlades til næste generation

Af Henrik Garver, adm. direktør, og Majbritt Juul, chef for energipolitik og bæredygtighed, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Børsen d. 7. august 2019

Danmark står over for store udfordringer, hvis vi skal nå i mål med ambitionen om 70 pct. reduktion i udledningerne. Derfor er det vigtigt, at den nye regering har fokus på, at energipolitikken skal gå på flere ben. Ellers overlader vi bare klimaudfordringerne og konsekvenserne heraf til de kommende generationer - en bekymring, som EU-Kommissionen også har i sin gennemgang af Danmarks udkast til en national energi- og klimaplan. 

EU-Kommissionen har fremhævet, at Danmark helt generelt mangler klare mål for vores energi- og klimapolitik, som sikrer, at vi nedsætter vores udledning af drivhusgasser. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kan kun bakke op om kritikken.

Behov for flere delmål
I FRI er vi derfor glade for at se, at den nye regering vil lave en ny klimalov. Loven bør slå fast, at Danmark skal være netto-nuludledende senest i 2050 - og gerne tidligere. Det er også ambitionen i en række af vore nordiske nabolande. Videre er vi også glade for, at regeringen med resten af rød blok slår fast, at vi skal have et delmål om 70 pct. reduktion i 2030. Det er nemlig nødvendigt med ambitiøse delmål for udledningerne, som gør, at vi kan udvise rettidig omhu og revidere virkemidler ud fra ny viden i tide. 

Derfor ser vi også gerne, at delmålet på de 70 pct. nedbrydes i yderligere delmål for en kortere periode for eksempel hvert femte år, fordelt på sektorer og områder såsom elektrificering, vedvarende energikilder og energieffektivitet. 

Det fremgår også af forståelsesdokumentet "Retfærdig retning for Danmark", at målene i klimaloven skal følges op af en klimahandlingsplan. Den mener vi skal sikre incitamenter, skabe retning og det nødvendige momentum. En klar plan vil understøtte innovation, tiltrække investeringer og bidrage til et Danmark, som er førende inden for klimavenlige og grønne løsninger.

Den energi, vi producerer, bruges ikke tilstrækkeligt klogt. Derfor er det vigtigt, at den ny regering tager initiativ til tiltag, som skal være med til at støtte en effektiv omstilling af energisystemet, så vi kan reducere energispildet og forbruge den producerede energi med omhu.

EU-Kommissionen fremhæver, at Danmark med energiaftalen for 2018 ikke bidrager nok til at øge energieffektiviteten samlet set, så EU's klimamål kan nås i 2030. Derfor er det positivt, at regeringen i forbindelse med energieffektiviseringer bl.a. vil stille krav til energibesparelser i offentlige bygninger.

Ambitiøse strategier
Regering bør dog gå endnu videre. Her kan man lade sig inspirere af Grøn Logiks forslag. 

Grøn Logik er en bred alliance af virksomheder, fagforbund, erhvervsorganisationer og ngo'er, hvor FRI er med, der arbejder for at sikre høje ambitioner i klimapolitikken i det kommende Folketing. Alliancen er gået sammen om forslag til, hvordan vi sikrer en billig, sikker og hurtig grøn omstilling. Blandt forslagene er, at Danmark skal have en ambitiøs renoveringsstrategi samt ønske om, at der skal sættes mål for energieffektiviseringer nationalt samt konkret i industri og bygninger. 

På globalt plan når vi ikke i mål med klimamålene ved kun at energieffektivisere og udbygge vedvarende energikilder i Danmark. Danmark kan bidrage til at nedbringe udledning af drivhusgasser ved at drive en udvikling for efterspørgsel efter materialer med en lav klimabelastning. 

FRI mener, at vi skal starte med bygge- og anlægsmaterialernes klimabelastning, da disse tegner sig for en stor del af udledningen af klimagasser.

Regeringen vil udarbejde en national strategi for bæredygtigt byggeri. Her vil FRI kraftigt anbefale, at regeringen tilskynder til, at lovningen stiller krav til bæredygtighed, herunder byggeriets klimabelastning. Efterspørgslen hos bygningsejerne og indkøberne af anlæg skaber endnu ikke tilstrækkelige incitamenter til, at vi som samfund når vores mål.

Fælles udgangspunkt
Vi har desuden brug for et fælles udgangspunkt, hvor markedet efterfølgende sikrer de klimabevidste valg. Reguleringen skal derfor være teknologineutral, så der skabes efterspørgsel, som kan skabe momentum i udvikling af materialer medmindre CO2- påvirkning. 

Der skal også ske innovation af nye metoder og løsninger i byggeprocessen, hvis markedet skal drive udviklingen, ligesom regeringen ikke begrænser fokus til bygninger, men også anlæg som veje, broer og jernbaner. 

Det er ikke nemt, men vi kan, og vi skal i gang, så vi som forbrugere og professionelle kan træffe de rette valg for klimaet.

Vi håber, at forståelsespapiret udmønter sig i konkrete mål. Ellers kommer vi ingen vegne. 

Opfyldelsen af målene kræver planlægning og samtænkning på tværs. Dette arbejde vil vi som rådgivere se frem til at bidrage til. Det vil i den grad styrke den grønne omstilling i Danmark.