FRI Vision: Danmark som førende energination

FRI har produceret et oplæg, der fokuserer på Danmarks energiforbrug, -for­syning og -produktion under overskriften ’FRI vision: Danmark som førende energination’. FRI ønsker hermed at levere langsigtede visioner, der understøtter, at det danske samfund vil være blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden.

FRI har produceret et oplæg, der fokuserer på Danmarks energiforbrug, -for­syning og -produktion under overskriften 'FRI vision: Danmark som førende energination'. FRI ønsker hermed at levere langsigtede visioner, der understøtter, at det danske samfund vil være blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden.

Vindmøller på vand 295*142

Der er i verden i dag en stigende opmærksomhed omkring og en generel anerkendelse af, at en del af de klimaforandringer, som verden oplever, er menneskeskabte gennem udledningen af drivhusgasser, herunder CO2. Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer mod, at hvis verdens regeringer ikke ændrer politik, vil forbruget af fossile brændsler true forsyningssikkerheden og accelerere klimaforandringerne.

Det forventede energiforbrug og opmærksomheden omkring konsekvenserne for klimaet nationalt og globalt gør, at verdens regeringer, erhvervsliv og befolkning bør ty til

handling. Der skal skabes løsninger på energiproblematikken.

Timing er imidlertid afgørende, og den rigtige timing er nu - frem mod værtskabet for FN's klimatopmøde i 2009. Denne begivenhed er en vigtig mulighed for at fremvise dansk ekspertise indenfor miljø- og energiteknologi, samtidig med at hele verden netop er opmærksom på energiproblematikken omkring klimaforandringer.

Der foreligger en væsentlig politisk udfordring i at skabe muligheder og rammerne gennem den rigtige energipolitik.

FRI ønsker gennem en række oplæg at levere langsigtede visioner, der understøtter, at det danske samfund vil være blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Derfor har FRI produceret dette oplæg, der fokuserer på Danmarks energiforbrug, -for­syning og -produktion under overskriften 'FRI vision: Danmark som førende energination'

Visionen om Danmark som førende energination styres af tre overordnede målsætninger, som skal være styrende for konkrete politiske forslag og handlinger:

- Forsyningssikkerhed Danmark skal også på langt sigt være selvforsynende med energi.

- Danmark skal skabe værdi på energi Danmark skal skabe overskud på energi-betalingsbalancen.

- Reduktion i udledningen af drivhusgasser Danmark skal forbruge og producere energi på en måde, der er så skånsomt overfor miljø og klima som muligt.

For at Danmark som samfund flytter sig i den rigtige retning, har staten en særlig rolle at spille. Staten skal medvirke til at drive udviklingen frem. I Danmark har vi gode erfaringer med statslig regulering af markedet, bl.a. gennem støtteordninger, afgifter og reguleringer. Et eksempel er energimyndighedernes ageren og det danske vindmølleeventyr. Hvis ikke energimyndighederne havde udfordret elselskabernes og elnettets rettighedssystem i 80'erne, havde dansk vindmølleindustri aldrig fået den succes, den har.

Læren er, at man ikke kun skal satse på teknologisk udvikling. Barriererne for at teknologien kan indtage markedet skal undersøges og korrigeres gennem en ambitiøs energipolitik. FRI præsenterer i oplægget en række konkrete forslag til dansk energipolitik under overskrifterne: Vedvarende energi, Renere energi fra fossile brændsler - satsning på kul, Energisystemer, Energibesparelser i byggeriet og i husholdningerne og Transport.

FRI vision: Danmark som førende energination