Undersøgelse om digitalt byggeri i Region Hovedstaden
FRI vil gerne kende mere til udbredelsen og kendskabet
til Det Digitale Byggeri og opfordrer derfor medlemskredsen til at
deltage i undersøgelsen i uge 47.
FRI samarbejder med en række organisationer i
Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri for at hjælpe
virksomhederne med at blive mere digitale.
Der er modtaget støtte fra bl.a. Region Hovedstaden og vi er
derfor interesseret i at høre hvad status er for regionens
virksomheder.
Vi vil derfor sætte pris på din besvarelse uanset dit kendskab
til Det Digitale Byggeri, da det vil være med til at tegne et
realistisk billede af branchen.
Resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort i starten af
2011.
Sidst opdateret 27-04-11
af Nana Maria Tengmark