Rådgivernøgletal - Krav træder i kraft pr. 1. oktober 2009
De nyeste tal fra Byggeriets Evalueringscenter giver dog grund
til bekymring. Der er kun 35 rådgivervirksomheder som har fået
eller er i gang med at få lavet evalueringer. Hvis man ser samlet
på tallene for alle rådgivere (arkitekter og ingeniører) er kun 11
sager er afsluttet - men positivt dog at der er 261 sager
undervejs.
FRI opfordrer medlemmerne til at gå i gang med
nøgletallene.

Nøgletal - sur administrativ pligt eller værktøj til
bedre kvalitet
Umiddelbart kan man jo mene, at nøgletallene bare er endnu
en administrativ byrde i rådgivning af statslige og almennyttige
bygherrer.
Men selve målingen består af en kort
kundetilfredshedsundersøgelse. Bygherren skal to gange i forløbet
svare på 15 spørgsmål om hvor tilfreds han er med rådgiverens
ydelse.
Enhver kan naturligvis hævde, at en subjektiv vurdering af
rådgiverens ydelse ikke er retfærdig, men under alle omstændigheder
vil man jo som leverandør skulle håndtere hvis ens kunde ikke er
tilfreds
I stedet for at se nøgletallene som en pligt kan rådgiveren
bruge tallene til proaktivt, at arbejde for gode kunderelationer.
En yderligere mulighed, er at virksomheden selv kan tilføje en
tekst om hvad projektet har bestået i på de såkaldte faktablade,
der er vurderingen af det enkelte projekt.
Faktabladene kan derefter f.eks. bruges som referenceblad, hvor
en tidligere kundes tilfredshed kan vægte stærkt.
Disse projekter er omfattet
Projekter for statslige og almennyttige bygherrer med et
forventet samlet rådgiverhonorar på mere end 500.000.
Hvis en enkelt rådgivningsopgave er under 150.000 kr er den ikke
omfattet. Andre projekter kan evalueres også. Det er et krav at man
tilmelder sig evaluering inden arbejdet udføres.
Der er fra 1. maj 2008 stillet krav om at rådgivere skal lade
sig evaluere, fra 1. Oktober 2009 stilles krav om at statslige og
almennyttige bygherre skal stille krav om at rådgivernøgletale
leveres med i forbindelse med udvælgelsen (prækvalifikation).
På www.byggeevaluering.dk kan du
finde mere information om emnet.
Sidst opdateret 15-01-10
af Nana Maria Tengmark