Københavns Kommune har udarbejdet et eksportkatalog over de mest
kreative grønne løsninger, som gør København til en grøn og
bæredygtig by. Eksportkataloget er målrettet C40-netværket, der
består af 40 af verdens største byer, som København er en del
af.
Det er vigtigt at pointere, at de løsninger, som
Københavns Kommune har præsteret, ikke skal kopieres, men viser at
vi i Danmark har viden, kompetencer, kreativitet og
fremsynethed til at sikre de bedste løsninger på lokale
vilkår.
Samtidigt skal det bemærkes, at specielt rådgivere, herunder
FRI's medlemmer, udgør en nøglefaktor i at kunne udtænke og dermed
eksportere den rigtige løsning til den interesserede by. Det
vurderes, at markedsføring over for en specifik by er enklere og
mere praktisk end markedsføring over for i et helt land eller
region.
Københavns overborgmester, Frank Jensen, ønsker at gøre en aktiv
indsats for markedsføringen, og kommunen lægger vægt på, at
rådgivere er nøglepartnere i løsningsmodellerne. Københavns Kommune
har afsat penge til eksportfremme af de grønne løsninger, og
overborgmesteren vil tage aktivt del i at besøge interesserede
byer.
Det er vigtigt for eksportmulighederne, at relevante
virksomheder står til rådighed. Dette kan ske i form af
præsentation af muligheder og sig selv; eller ved deltagelse i
egentlige delegationer. Flere byer har allerede tilkendegivet deres
interesse over for Københavns Kommune.
FRI har, i dialog med Københavns Kommune og Klimakonsortiet,
valgt at pege på EnergyMap som et forum for at præsentere såvel
virksomhederne som de gode løsninger.
De af FRI's medlemsvirksomheder, der kan præsentere
kreative og innovative løsninger på globalt plan, bør sikre
passende eksempler på EnergyMap. Løsningerne kan være inden
for klima, energi, vand og miljø etc.
FRI har bidraget med idéer til eksportkataloget og krediteres
som partner i materialet. Det betyder, at FRI dels har bidraget til
kataloget, og dels gerne følger op på kommercielle henvendelser.
Københavns Kommune står som den primære indgang for
spørgsmål/henvendelser, hvorefter kommunen selv behandler de
politiske dele af henvendelsen og videreformidler de kommercielle
kontakter. Derfor er tilstedeværelsen på EnergyMap vigtig.
Evt. yderligere information fås hos chefkonsulent Preben Boock
på tlf.: 35 25 37 46 eller pb@frinet.dk.
Se
eksportkataloget
www.energymap.dk