Miljøministeriets krav om revisorerklæringer
Miljøministeriets udbudsjurister har meddelt(januar 2012), at
krav om:
"Erklæring fra tilbudsgivers bank, revisor eller lignende 3.
part om, at der siden senest godkendte regnskab ikke må være
indtrådt væsentlige ændringer i virksomhedens økonomiske
situation",
ændres til:
"Erklæring om, at der siden senest godkendte regnskab ikke
er indtrådt væsentlige ændringer i virksomhedens økonomiske
situation. Erklæringen gives af bank, revisor, virksomhedens
administrerende direktør eller økonomichef under strafansvar efter
Straffelovens § 163. Erklæringen
udstedes til nærværende udbud og skal derfor være
dateret efter datoen for udbuddets offentliggørelse. Erklæringen
skal udtale sig om virksomhedens økonomiske situation i perioden
fra senest godkendte regnskabsår og indtil erklæringen
udstedes."
Formuleringen opfattes af FRI således, at der er frit valg
mellem om det er revisor, bank, adm. direktør eller økonomichef,
der afgiver erklæring under strafansvar, hvilket FRI er yderst
tilfredse med. Miljøministeriet har konfirmeret denne
opfattelse.
Sidst opdateret 26-01-12
af Nana Maria Tengmark