Naturstyrelsen og FRI holdt dialogmøde i januar 2012 om emnerne
vandplaner og oversvømmelsesrisici. Der var god, inspirerende og
til tider overraskende indhold i dialogen om emnerne.
Se invitationen og programmet for mødet.
Slides fra mødet:
Præsentation af oversvømmelsesdirektiv m.m.
Endelig
vandplan
Resumé af dialogens indhold:
Vandplaner
Under præsentation af vandplanemnet blev der orienteret om at
klimatilpasninger skal inddrages når det er muligt - egentlig
indarbejdelse i vandplanerne sker først i næste vandplanperiode.
Emnet skal dog prioriteres i den kommunale administration.
Dambrugenes påvirkning af vandmiljøet håndteres gennem
miljøgodkendelser.
Det blev pointeret, at vandplaner i forhold til
vandrammedirektivet er krav, som skal opfyldes - hvis ikke de
bliver det, vil f. eks. det kommunale tilsyn kunne påtale dette.
Vandløbsindsatsen finansieres via EU-landdistriktsmidler i samspil
med statsfinansiering.
Dialogen indeholdt debat om behovet for ændringer i
vandsektorloven for at sikre muligheden vandselskabernes bidrag til
opfyldelse af målsætninger. Kommunerne skal udarbejde handleplaner
i 2012, som skal være operationelle i 2013, for at sikre
målsætningens overholdelse i 2015. Vandløbsloven skal på sigt
moderniseres.
Den planlagte vandløbsindsats med ændret vedligeholdelse
forventes i princippet at kunne gennemføres som erstatningsfri
regulering, mens regulerings og restaureringssager vil udløse
erstatning i henhold til vandløbsloven. Konsekvenser af ændret
vedligeholdelse vil kompenseres årligt via landdistriktsmidlerne.
Der var enighed om at der engangserstatning for påvirkning af
arealer er enklere at administrere.
Dialogen med Naturstyrelsen vil fortsætte omkring adgang til
miljødata, herunder også kloakdata, samt om synergifordele ved at
udnytte ådalen som mulige reservoir for nedbør.
Oversvømmelser
Miljøministeren erkender der er et gab mellem
risikokortlægningen af oversvømmelser fra vandløb og søer til en
samlet vurdering af oversvømmelser i Danmark (også fra kloakker og
fra nedbør i lavninger). Dette gab skal fyldes ved en udvidet
håndtering fra især kommunal side for inddragelse af de nuværende
mangler, ligesom de mindre katastrofale oversvømmelser fra vandløb
og søer skal indgå i en endelig risikovurdering.
Dette vil bl.a. blive håndteret i handleplanen fra
Miljøministeriets task force om klimatilpasninger, som vil medtage
emner i beskrivelsen af nødvendig tiltag.
Dialogen klargjorde et behov for ønsket om, at der kan indgås
OPS, OPP eller OPI projekter, også med rådgivere, og håndtering af
emnet; konkret eksempel var kortlægningsværktøj for samlede
oversvømmelsesvurderinger.
Risikokortlægningens udpegninger er endelige i henhold til
oversvømmelsesdirektivets formulering, udmøntet i Danmark ved
mindst 500 personer påvirket og mindst 2 mia. kr. i værdi. Det
grundlæggende klimascenarie fastlægges i forbindelse med de
kommunale klimatilpasningsplaner i 2013.
Koordinering med vandplaner vil ske i den kommende
vandplanperiode, hvor planer skal godkendes i 2015.
Dialogen vil fortsætte med Naturstyrelsen omkring FRI's
samarbejde med KFT (Koordineringsenheden for forskning i
klimatilpasning), FRI's guideline for klimatilpasset projektering
samt om partnerskaber for udvikling af værktøjer til håndtering af
opgaven.
Evt. yderligere information kan fås hos chefkonsulent Preben
Boock på 35 25 37 46 eller pb@frinet.dk