Bestyrelsens holdningsnotat
vedrørende øget bevidsthed om miljøhensynene og integration af
disse i FRI-virksomhedernes arbejde.
Udfordringen
Det truede miljø
Det er almindeligt erkendt, at både niveauet for og
udviklingen i befolkningstal og materielt forbrug på det nuværende
teknologiske grundlag truer de fremtidige vilkår for livet på
jorden.
En lang række nationale og
internationale undersøgelser har påvist de truende konsekvenser af
den nuværende udvikling i både forurening og ressourceforbrug.
Alle er som enkeltpersoner og som
medlemmer af husholdninger og deltagere i produktionen både en del
af problemet og en del afløsningen.
Ingeniører og andre
teknisk/videnskabeligt uddannede har inden for både industriel
produktion, infrastruktur, forsyning med vand, andre fysiske
ressourcer, energi, boliger, fødevarer m.v. skabt de tekniske
forudsætninger for den af samfundet ønskede udvikling.
Den viden, som har udgjort grundlaget
for denne udvikling, blev tidligt sat ind på at skabe gode sanitære
forhold og - især siden 1960'erne - er den også blevet anvendt til
at mindske forureningen og dermed belastningen af miljøet.
De gennemførte undersøgelser af
miljøproblemernes omfang viser, at den hidtidige indsats ikke har
skabt en udvikling, der er bæredygtig på længere sigt.
Behov for indsats
Igennem en integration af miljøhensyn overalt, hvor der
træffes beslutninger i samfundet, skal der derfor nu gøres en
omfattende og mangesidig indsats for at opfylde kravet om en
bæredygtig udvikling. Indsatsen skal omfatte både husholdninger,
produktion, bygge- og anlægsaktiviteter, transport, forsyning og
infrastruktur.
Nøglebegreberne for iværksættelse af en
bæredygtig udvikling er:
Den rådgivende ingeniørs rolle
Den rådgivende ingeniør vil møde den
udfordring, der udgøres af det truede miljø. Viden om teknik og
indsigt i sammenhængen mellem teknik og omgivelser rummer en særlig
forpligtelse.
Den rådgivende ingeniør er på mange
måder bindeleddet mellem på den ene side den viden, der skabes
gennem forskning og udvikling, og på den anden side
beslutningstagere i private virksomheder og det offentlige.
Hidtil har de vigtigste kriterier for
løsning af de rådgivende ingeniørers opgaver været kvalitet,
sikkerhed og økonomi. Miljøproblemernes omfang og karakter tilføjer
et ny hovedkriterium: Hensynet til miljøet.
I erkendelse af at de samfundsmæssige
rammer og mål inden for miljøbeskyttelsesområdet ikke umiddelbart
kan være veldefinerede og operative, må den rådgivende ingeniør
derfor tage del i udviklingen heraf.
Barrierer
Der er vanskeligheder ved at omsætte denne rolle til
praktisk rådgivende ingeniørvirksomhed:
-
Ingeniørmæssig viden bygger i stor
udstrækning på løbende udvikling. Den sidst anvendte løsning
vurderes og søges forbedret. Denne metode giver en inerti, som kan
komme i modstrid med ønsket om at foretage en skarp drejning af
udviklingen.
-
Som på alle andre områder i samfundet
er der på ingeniørområdet sket en betydelig specialisering. Viden
om sammenhænge på tværs af faglige discipliner er ikke udviklet
tilsvarende.
-
Miljørigtige løsninger vil ofte -
bl.a. på grund af at de er nye og ikke bygger trinvis videre på
noget eksisterende - kræve større investeringer. De kan samtidig
rumme mulighed for billigere drift (mindre forbrug af energi, vand
og råstoffer). I beslutningssituationen kan dette fremstå som et
valg mellem sikre nutidige merudgifter og usikre fremtidige
besparelser.
-
Undersøgelser af miljøkonsekvenser
kan rumme betydelige omkostninger og forlænge tidsplanen for et
projekts gennemførelse. Hvis der ikke er tale om ydre krav, kan det
være vanskeligt at overbevise en beslutningstager om, at de skal
gennemføres.
-
De samfundsmæssige rammer og mål vil
ikke være klart definerede med operationelle mål. Det
indebærer, at den rådgivende ingeniør har indsigt i de
samfundsmæssige processer, som skaber forventningerne til de
tekniske løsninger.
Muligheder
De rådgivende ingeniørvirksomheder har erfaring i løsning
af komplekse problemstillinger.
De rådgivende ingeniører har desuden
stor erfaring med arbejde i projektorganisationer, hvor mange
fagområder deltager. Mange rådgivende ingeniørvirksomheder besidder
ekspertise inden for et bredt videnområde der ikke blot omfatter de
klassiske fagdiscipliner, men tillige viden om økonomi, økologi,
biologi, miljøkemi m.v.
Dette giver de rådgivende ingeniører
mulighed for, som led i deres erhvervsmæssige virksomhed, at
påvirke og fremme en udvikling, der efterhånden fjerner de
barriere, der er beskrevet i det forgående. Dette stiller krav både
til den enkelte medarbejder og til virksomheden.
Den enkelte medarbejder bør forholde sig til
følgende punkter:
1. Med udgangspunkt i sit speciale
holde sig orienteret om de globale langsigtede miljøproblemer
og disses relationer til daglige
opgaver og projekter.
2. Diskutere miljøproblemer med
specialister inden for andre fag for at hæve videnniveauet.
3. Sætte sig ind i forudsætningerne for
de miljøproblemer, som er skabt i fortiden og fremsætte
løsningsforslag, der eliminerer disse
problemer ved nutidige og fremtidige projekter.
4. Engagere sig i aktiviteter, der
fremmer beskyttelsen af miljøet, herunder deltage i
samfundsdebatten.
5. Opfordre til og fremme
hensigtsmæssige miljølove- og regler.
6. Støtte og deltage i forskning og
udvikling, der vedrører miljøbeskyttelse.
Den enkelte FRI-virksomhed bør forholde sig til
følgende punkter:
1. I hver enkelt opgave - og ud fra
kundens ønsker om form, funktion og drift - at inddrage samspillet
med miljøet i dialogen med kunden. Denne vil ofte kunne se sin
fordel ved at fremstå som fremsynet og miljøvenlig.
2. Informere klienten om, at det er
muligt at nedsætte, men ikke altid fuldstændigt udelukke, risikoen
for miljøskader.
3. Anbefale og udvikle procedurer, der
sigter imod, at der i alle projektforløb tilvejebringes oplysninger
om miljøeffekterne samt at der ved gennemførelsen tages hensyn til
socioøkonomiske forhold.
4. Bidrage til, at klienten i alle et
projekts faser træffer ønskelige beslutninger vedrørende
begrænsninger eller forhindring af miljøproblemer.
5. Betragte ovenstående som hørende
under det professionelle ansvarsområde og afvise opgaven, hvis
klienten ikke ønsker en tilfredsstillende vurdering af projektets
miljørisici.
