Debat: Ingen kloakker
24. august 2010, Morgenavisen Jyllands-Posten
Af chefkonsulent Preben Boock, FRI
Til næste år får danskerne adgang til risikokort over
oversvømmelsesfare, skriver JP 19/ 8.
Det er også korrekt - men de kommende risikokort dækker kun
oversvømmelsesfare fra søer og vandløb, ikke fra kloakker.
Kloakker er kommunernes ansvar, og derfor har regeringen valgt
kun at dække dele af EU's oversvømmelsesdirektiv og dermed se bort
fra oversvømmelsesrisikoen fra kloakker.
De kommende risikokort ville således ikke være til megen nytte
ved de seneste skybrud - borgerne får stadig ikke adgang til
oplysninger om, hvorvidt de bor i et område med høj risiko for
oversvømmelser, herunder fra overbelastning af kloakkerne.
Vedligeholdelse af kloaknettet er naturligvis kommunernes ansvar
- de inddriver øremærkede afgifter netop til dette formål.
Men oversvømmelser kender ikke til kommunegrænser, og derfor er
det vigtigt, at staten træder til med en overordnet, national
strategi for klimatilpasning.
Sidst opdateret 04-11-10
af Nana Maria Tengmark