Debatindlæg: Ambitioner, tak

Berlingske Tidende, 6. december 2009

Avisklip 295*134

Politikerne må beslutte, hvad de vil - klima-forretningen vil buldre af sted alligevel.
Så firkantet kan man godt forstå de rådgivende ingeniørfirmaers budskab i artiklen »Klimamål får kun begrænset betydning for ingeniørfirmaer « 2. december.
Men artiklen er skåret lidt for skarpt.

Der skal ikke herske tvivl om, at Foreningen af Rådgivende Ingeniører ( FRI ) ønsker en omfattende aftale med ambitiøse målsætninger på klimakonferencen. Det er sandt, at politiske aftaler ikke udgør hele råderummet for klimaindsatsen, men det er nødvendigt med politiske rammevilkår for at sikre erhvervslivets konkurrenceevne, så vi kan håndtere den omfattende omlægning af samfundsprocesser, der skal ruste os mod klimaforandringer.
Vi har brug for fremsynede politikere til at udstikke målene, så alle kræfter kan trække i samme retning. Ikke bare for forretningens skyld, men for vores fremtids skyld.


Henrik Garver Adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Sidst opdateret 21-03-10 af Preben Boock