Pressemeddelse: Udbud af miljøopgaver styrker viden og innovation
3. juli 2009
Opgaver for i alt 19 mio. kr. som DMU (Danmarks
Miljøundersøgelser) årligt udfører for Miljøministeriet skal
fremover i udbud. Sådan lyder beskeden fra Miljøminister Troels
Lund Poulsen.

Det er en udmelding, der hilses velkommen af Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, FRI.
I en kommentar udtaler adm. direktør Henrik Garver:
- Udbuddet af tidligere DMU-opgaver for 19 mio. kr. er et stærkt
og positivt signal om, at regeringen vil styrke innovation og
videnudvikling på miljøområdet.
- Ved at lade private virksomheder, eksempelvis
rådgivervirksomheder, varetage opgaverne, skabes der mulighed for
ny innovation og kobling af kompetencer hos en lang række større
virksomheder. Det har ikke været muligt tidligere, hvor DMU havde
monopol på at løse opgaverne.
- Med de kommende udbud bliver der netop tale om at
konkurrenceudsætte opgaver der kan håndteres af andre aktører end
DMU. Samtidig giver konkurrenceudsættelsen private virksomheder
mulighed for at have referenceprojekter med fra Danmark, når de
konkurrerer om tilsvarende opgaver i udlandet. Det styrker ganske
enkelt Danmark som videnklynge inden for miljøteknologi.
For yderligere kommentarer, kontakt adm. direktør Henrik Garver
på mail: hg@frinet.dk eller
mobil: 4082 4338.
Sidst opdateret 06-01-10
af Nana Maria Tengmark