TEMA: Energispareindsatsen
Med energiaftalen af d. 21. februar 2008 har Danmark sat en
række ambitiøse mål for energibesparelser, som kræver at
energispareindsatsen øges markant.
Hvis vi i Danmark skal nå de meget ambitiøse besparelser på
vores forbrug af energi, som et enigt Folketing har formuleret, så
skal alle aktører have lige muligheder for at påvirke markedet for
energibesparelser.
En markedsplads for energibesparelser og en energisparefond er
vejen til at sætte skub i energibesparelserne.
Det foreslår syv medlemmer af Klima- og Energiministerens
Koordinationsudvalg i et forslag til ny organisering af
energispareindsatsen
Forslaget fra de syv organisationer indebærer, at en del af de
fremtidige energibesparelser skal realiseres via en markedsplads og
en energisparefond. Organisationerne forventer, at den ændrede
organisering vil få langt flere aktører på banen og dermed sikre en
mere effektiv udnyttelse af energisparemidlerne.