Forskellige svar på forskellige spørgsmål - Kattegatbro

Af adm. direktør, Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører - FRI
Ingeniøren den 17. oktober 2008 

Ingeniørens leder rejste i sidste uge spørgsmålet, om en kunde groft sagt kan købe sig til den ønskede konklusion. Der blev skudt med skarpt efter den rådgivende ingeniørbranche, fordi to forskellige rådgivervirksomheder når frem til tilsyneladende forskellige konklusioner omkring økonomien i en Kattegatbro. Sagen og lederen i Ingeniøren rejser spørgsmålet, om vi kan regne med de råd, vi får fra samfundets rådgivere. Selvom lederen i Ingeniøren gerne vil gøre det interessant, er det dog i den nævnte situation ikke selve konklusionen i de respektive rapporter, der er det springende punkt. Det er i høj grad det faktiske spørgsmål, som rapporterne er et svar på. Det, der kendetegner den

solide, uvildige rådgivning, der leveres herhjemme, er netop, at den er til at regne med. Når der skal projekteres og rådgives om nye anlæg, broer, veje eller bygninger, leverer rådgiveren varen - under de givne forudsætninger. Opgaven løses altså baseret på rådgiverens kompetencer samt en række givne forudsætninger, der sætter rammen om rådgivningen.

I den aktuelle debat om en fast forbindelse over Kattegat er der kort sagt givet nogle bestemte forudsætninger for den ene rapport, som ikke har været givet i den anden. Af de to rapporter, for henholdsvis Transportministeriet og Region Midtjylland, fremgår det, at der er givet forskellige opdrag. Den ene rapport skal undersøge (screene) opførelsen af en fast forbindelse, hvor en række forhold gennemgås på et forholdsvis overordnet niveau. Den anden rapport er en gennemgang af den samfundsmæssige betydning af en fremtidig Kattegat-forbindelse, herunder også alternative omkostninger og besparelser for samfundet som sådan. En af de væsentligste forskelle rapporterne imellem er ikke de egentlige omkostninger ved opførelsen af en fast forbindelse, men forudsigelserne omkring den fremtidige trafikudvikling og konsekvenserne heraf.I begge rapporter konstateres der nogenlunde enslydende, at der er betydelig usikkerhed knyttet til trafikudviklingen, og at det derfor vil være særlig relevant at vurdere de trafikale effekter nærmere.

Den ene analyse tager udgangspunkt i Sund- og Bælts trafikmodel samt i Trafikstyrelsens forventninger til vækst i banetransporten. Den anden rapport tager udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens vækstforudsætninger. Som vi har set af de seneste dages debat er valget af forudsætninger afgørende for vurderingen af broens finansielle bæredygtighed.

I den aktuelle situation har de involverede rådgivere hver især løst deres opgave givet de forudsætninger, der lå til grund for opgaven, hvorfor der ikke i den givne situation kan stilles spørgsmålstegn ved rådgivernes uvildighed.

Når alt kommer til alt er konklusionen på de to rapporter en helt anden, der hverken vedrører rådgivere eller den aktuelle Kattegat-debat, men at der er et reelt behov for en ny national model for trafikudvikling - og nok så væsentligt, en ny Infrastrukturkommission, der ser frem mod perioden 2020-2040 og på det grundlag kan tegne de visioner, der er behov for i forhold til den fremtidige trafikudvikling.