Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI
Erhvervsbladet, d. 10. februar 2010
Der mangler en fremadrettet helhedstænkning, når det
kommer til bedre vedligeholdelse af vores
infrastruktur.
Det hårde vintervejr har ikke blot givet kolde næser, men bør
også give røde ører hos kommunerne, efterhånden som frosten
sprænger de dårligt vedligeholdte veje i stumper og stykker. Der er
stort behov for, at kommunerne får sat skub i udbedringen af de
danske veje - eller endnu bedre: At vi benytter lejligheden til at
igangsætte en grundig handlingsplan for, hvad vi egentlig vil med
vores infrastruktur.
Der er brug for en Infrastrukturkommission II.
SELV OM FOLKETINGET i det seneste trafikforlig afsatte 90
milliarder kroner til investeringer i jernbaner, veje og kollektiv
trafik, er der i langt overvejende grad tale om projekter, der
lapper på det manglende vedligehold, der har præget dansk
infrastruktur i mange årtier.
Pengene giver blot mulighed for at opgradere Danmarks infrastruktur
til det niveau, som flere af vores nabolande allerede kan præstere,
og det er der selvsagt ikke mange visioner i. Der er derfor behov
for en helt anden tilgang til udviklingen af en fremtidssikret
infrastruktur, hvis Danmark skal opnå succes som viden-og grøn
vindernation. Vores statsminister, Lars Løkke Rasmussen ( V), har
for nyligt sat ti mål for Danmark i år 2020, og vi bør helt
grundlæggende se på, hvilke krav de mål stiller til vores mobilitet
og ambitioner.
NÅR DANMARK VIL være en videnøkonomi, forudsætter det blandt
andet et gnidningsløst og effektivt samarbejde mellem
universiteter, erhvervsliv og offentlige instanser, ligesom den
fysiske infrastruktur på landets universiteter skal være i top. Når
Danmark vil have et af de højeste arbejdsudbud i verden, kræver
det, at lønmodtagerne kan bevæge sig mellem hjem og arbejde, uden
væsentlig tidsspilde, på alle tider af døgnet.
Når Danmark vil være et af de mest energieffektive lande i
verden, kræver det, at transporten af såvel personer som varer
tænkes ind i en helhed, der kombinerer miljøvenlig energi, lavt
energiforbrug og effektivitet. Alle tre eksempler kræver hurtige,
hyppige og ubesværede forbindelser mellem landsdelene og til
udlandet, ligesom de kræver en høj grad af fleksibilitet mellem
forskellige transportformer.
DENNE FREMADRETTEDE HELHEDSTÆNKNING er ikke til stede i
tilstrækkelig grad i de anbefalinger, som den første
infrastrukturkommission arbejdede med. Dertil var opdraget i for
høj grad præget af at skulle rette op på fortidens synder inden for
trafikområdet. Derfor foreslår vi nu regeringen at nedsætte en
infrastrukturkommission II, der skal se på, hvordan infrastrukturen
konkret skal understøtte statsministerens 10 mål. Hvad ruster
Danmark til vækst og udvikling på lang sigt? Hvad skal være
ambitionen for den danske infrastruktur i bred forstand? Skal vi
satse på højhastighedstog mellem landsdelene og til udlandet? Har
vi brug for en massiv udbygning med letbaner i de store byer? Før
vi har en afklaring og prioritering af disse spørgsmål, nytter det
ikke meget at udstikke ambitiøse mål. Og Kong Vinter gnaver videre
på vejene, indtil politikerne tager deres ansvar alvorligt.
