Minikronik i Erhvervsbladet, 5. januar 2010
Af Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende
Ingeniører
Trods transportforlig og milliarder til bedre dansk
infrastruktur på Finansloven 2010, mangler vi at høre, hvordan
målene skal nåes.
Avislæsning er ikke for sarte sjæle.
To nyheder sidst i december gav anledning til at finde sortsynet
frem. Først fremgik det af en AE-undersøgelse, at Danmark indtager
en absolut sidsteplads blandt OECD-landene, når det handler om
offentlige investeringer i skoler, jernbaner, kloakker, veje og
sygehuse.
Altså investeringer i den infrastruktur, der understøtter Danmark
som viden-og velfærdssamfund og skal give gode rammebetingelser for
det danske erhvervsliv. Dernæst pegede tænketanken CEPOS på, at de
fremskrevne offentlige investeringer i finansloven for 2010
formentlig bliver alvorligt forsinkede, hvis de ellers følger dansk
tradition ( dette var bl. a. tilfældet med fremrykningen af
offentlige investeringer i 1990' erne).
BEGGE NYHEDER UNDERSTREGER det problematiske i, at vi som
samfund ikke understøtter visionen om Danmark som førende
vidensamfund i form af eksempelvis tidssvarende offentlige
bygninger og infrastruktur.
Og det er på høje tid, at regeringen tager udfordringen alvorligt.
Selv om der med bl. a. det seneste transportforlig og Finansloven
for 2010 er afsat større milliardbeløb til den danske
infrastruktur, så rækker pengene kun til at indhente det efterslæb
på anlæg og vedligehold, vi har opbygget over årtier. Og selv om
statsminister Lars Løkke Rasmussen har lanceret en række
inspirerende målsætninger for Danmark anno 2020, så mangler vi
endnu at høre, hvordan vi konkret skal opnå disse mål.
DER ER BEHOV for, at regeringen sætter handling bag ordene og
lader kvalitetsreformen manifestere sig i Danmarks fysiske rammer -
både bygninger og infrastruktur. Eksempelvis har offentligt
byggeri, bortset fra enkeltstående ambitiøse projekter, i årtier
været kendetegnet af vanetænkning og middelmådighed.
Hvorfor ikke vedtage, at det offentlige bør gå foran, hvad angår
kvalitet og ny teknologi i vores byggerier og dermed være
standardsættende i samfundet generelt? Tilsvarende med den
trafikale infrastruktur: Når Danmark på én gang vil være en af de
mest konkurrencedygtige økonomier i verden og samtidig et af de
mest energieffektive lande, kræver det, at transporten af såvel
personer som varer tænkes ind i en helhed, der kombinerer
miljøvenlig energi, lavt energiforbrug og effektivitet. Den
helhedstænkning mangler vi stadig.
MED LAVKONJUNKTUR, EN fleksibel byggesektor og muligheden for at
fremrykke offentlige investeringer ( forhåbentlig belært af
erfaringerne fra 1990' erne) har vi i 2010 en enestående mulighed
for at give Danmark et kvalitetsløft, som vi kan nyde godt af i
flere generationer fremover. Hvis regeringen griber chancen og
investerer langsigtet i infrastruktur og offentligt byggeri, kan vi
pakke sortsynet fra 2009 væk og gennemføre en kvalitetsreform, der
understøtter Danmark som førende viden-og velfærdsnation.
