4. juli 2011
Større kloakker er ikke svaret på de regnvandsmængder,
der faldt over København lørdag den 2. juli. Det handler tværtimod
om at adskille regnvand og kloakvand så meget som muligt, og det
gøres ved at etablere regnvandsbassiner og afsætte områder til
kontrollerede oversvømmelser, lyder anbefalingen fra Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, FRI.
"Når det regner så ekstremt, at kloakdækslerne springer op som i
lørdags i København, er det nærliggende at kræve større kloakker.
Men samfundsøkonomisk giver det ikke mening, at vores kloaksystem
skal dimensioneres til at håndtere sådanne ekstremhændelser. Det
vil være en langt mere intelligent løsning at sørge for, at
regnvandet opsamles og forsinkes på steder, hvor skaden er
begrænset," påpeger Henrik Garver, der er direktør i FRI.
"Landets kloakker skal naturligvis være i en sådan tilstand, at
systemet kan håndtere almindelige regnskyl. I FRI's "State of the
Nation"-rapport fra 2008 estimerede vi et behov for kloakrenovering
svarende til 20-50 mia.kr. Men kloakken er ikke svaret på alt.
Enhver større by bør have et system til regnvandsafledning, der
via bassiner, kanaler og kontrolleret oversvømmelse af områder, der
er afsat til formålet, eksempelvis parkeringsarealer og grønne
områder," anbefaler Henrik Garver.
"Desuden skal vi tænke utraditionelt i håndteringen af den
akutte situation. Hvorfor ikke benytte os af den viden, vi har? Vi
ved, at vandet samler sig på bestemte steder, herunder sårbare
steder på hovedfærdselsårer. Her bør vi definere, hvilke
strækninger der kan udtages som midlertidige reservoirer,
eksempelvis Lyngbyvejen, og hvilke der bør drænes løbende ved hjælp
permanente pumper og afledning, som beredskabet sørger for at
aktivere," påpeger Henrik Garver, som i øvrigt roser beredskabet
for en flot håndtering af krisesituationen lørdag den 2. juli.
