Kloak og spildevand

Sektoren kloak og spildevand får den lave karakter 2,5.

Spildevand 295

Kloaksystemer transporterer regn- og spildevand fra befæstede overflader, husholdninger og virksomheder til en vandig recipient, mens et renseanlæg sikrer fjernelse af uønskede stoffer inden udledningen til recipienten.

Denne undersøgelse omfatter offentlige, kommunalt ejede anlæg. Disse udgør langt hovedparten af de samlede anlæg.

Den samlede tendens er negativ, fordi indsatsen er mindre end behovet med hensyn til renovering, samtidig med at det vides, at behovet vil stige i de kommende år.

Den aktuelle tilstand af kloaksystemet er dog bedre end dårlig.

Klimaændringer forventes at ramme sektoren i væsentligt omfang, hvorfor fremtidssikringen med den nuværende indsats er negativ.

Anbefaling
Udformning af prisloftet for branchen bør udformes, så det giver mulighed for at øge renoveringsindsatsen for kloaksystemer og renseanlæg, bl.a. for at sikre tilpasning til forventede klimaændringer.

Hovedparten af de kommende års investeringer skal ske af hensyn til håndtering af regnvand. Det bør overvejes

hvorvidt og hvordan, der kan etableres incitamenter for at mindske tilledningen af regnvand til afløbssystemer.

Mange tekniske anlæg ligger i lavtliggende områder, der er særligt udsatte for højere risiko for oversvømmelse. Det anbefales at lave en kortlægning over lavtliggende bygværker, pumpestationer og renseanlæg med henblik på at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelse af anlæg.

Sidst opdateret 07-01-10 af Nana Maria Tengmark