Lufthavne
Sektoren lufthavne får tildelt den gode karakter
4.

De danske lufthavne drives i dag i vid udstrækning kommercielt,
og de er i hård konkurrence med en række europæiske
lufthavne.
Men infrastrukturen er samtidig vigtig for sikkerheden,
så generelt set bliver airside infrastrukturen godt
vedligeholdt, og tilstanden må siges at være god. Der forventes en
normal løbende vedligeholdelsesindsats for at opretholde
tilstanden.
Af væsentlige anlæg i denne sektor kan nævnes: standpladser,
rulleveje, startbaner, afvandings- og elinstallationsanlæg; på
landside kan nævnes taxi-holdepladser og parkeringspladser.
Anbefaling
Hvis Danmark fortsat skal være konkurrencedygtig på
luftfartsområdet, anbefales følgende: at Danmark arbejder for
fælles internationale rammer, herunder i EU;
- at luftfartserhvervet har bedre økonomiske rammevilkår - færre
administrative byrder;
- at der er en god og konstruktiv dialog mellem
luftfartserhvervet og myndighederne;
- at der er et højt sikkerhedsniveau, og at der er en fornuftig
balance mellem initiativer på sikkerhedsområdet og de dertil
knyttede omkostninger;
- at der er gode trafikforbindelser til de centrale
lufthavne;
- at Danmark støtter initiativer, der er rettet mod øget
effektivitet og reduktion af trængsel i såvel lufthavne som i
luften;
- at miljø- og energispørgsmål håndteres på bred international
basis, og at der er balance mellem hensynene til miljø,
konkurrenceevne og beskæftigelse
Sidst opdateret 07-01-10
af Nana Maria Tengmark