Baggrund
Strukturen i den danske rådgiversektor er forskellig fra
arkitektsiden til ingeniørsiden. De største arkitektfirmaer er
langt mindre end de største af ingeniørfirmaerne - og antallet af
potentielle arkitektfirmaer til løsningen af visse typer
byggeopgaver med et teknisk kompliceret indhold kan vurderes at
være noget større end den tilsvarende gruppe af potentielle
ingeniør-firmaer.
Det er formentlig en kendsgerning, at ordregiverne i mange
opgaver har lagt betydeligt vægt på det kreative oplæg fra
arkitekten som grundlag for tildelingen af kontrakten. Men det er
nok rigtigt, at ordregiver tillige har forudsat, at den
ingeniørpartner som medvirker, i meget høj grad er ansvarlig for
opgavens tekniske løsning, funktionsduelighed og bygbarhed. Dermed
spiller ingeniørens identitet i de fleste forekommende udbud en
væsentlig rolle ved udvælgelsen af tilbudsgiverne
(prækvalifikationen). Det er FRI's mål at ingeniørens faglige
kvalifikationer i fremtiden tillige i højere grad skal spille en
rolle ved tildelingen (konkurrencen).
Fra arkitektside udtrykkes det af og til, at det er vanskeligt
ved nye udbud at finde en ingeniørsamarbejdspartner, idet den
ingeniør, man helst vil arbejde sammen med, hyppigt viser sig
allerede at have indgået aftale til anden side om at søge
prækvalifikation til den samme opgave.
At de største af ingeniørfirmaerne er landsdækkende koncerner
med flere navne og afdelinger i mange byer, gør kun
vanskelighederne større.
Flere arkitektvirksomheder har givet udtryk for ønske om at
kunne søge prækvalifikation med et ingeniørfirma, uanset at dette
også ansøger sammen med andre arkitektfirmaer.
Ofte vil en arkitektvirksomhed i én by have et godt kendskab og
et godt forudgående sam-arbejde med et landsdækkende ingeniørfirmas
medarbejdere i samme by - og de behøver ikke at finde det
uacceptabelt eller konkurrencebegrænsende, at samme ingeniørfirmas
afdeling i en anden by søger prækvalifikation eller udarbejder
konkurrenceforslag eller tilbud sammen med en anden, udenbys
arkitektvirksomhed.
Ansøgning om prækvalifikation på flere hold forudsætter
naturligvis intern åbenhed om ønsket og accept hos samtlige
deltagere på de hold, hvor gengangere kunne komme på tale. Enhver
deltager kan selvsagt forlange eksklusivitet i samarbejdet med sine
partnere som forudsætning for at danne gruppe.
Udbyderen bør i hver udbudssituation - og allerede i
udbudsbekendtgørelsen tage stilling til, om han som udgangspunkt
vil eller ikke vil prækvalificere hold med gengangere.
I en konkret situation nægtede en udbyder at optage to grupper
til bedømmelse og afviste dermed på forhånd begges mulighed for at
opnå prækvalifikation med henvisning til, at der var
koncernforbundne ingeniørfirmaer i de to grupper.
De pågældende fik besked om at trække deres deltagelse i den ene
gruppe tilbage og i øvrigt selv vælge, hvilken der skulle være tale
om. Dette må antages i strid med udbudsreglerne.
Udbyder skal naturligvis tage stilling til, om hver af de
ansøgende grupper opfylder de stillede krav for prækvalifikation.
Gør begge det, går de videre til den næste vurdering, hvor udbyder
naturligvis inden for de givne rammer kan fravælge den ene gruppe
eller dem begge ved den endelige udvælgelse af tilbudsgivere. Det
vil formentligt være tilladt efter udbudsreglerne at udbyder
ønsker, at der ikke er gengangere i de grupper, der giver tilbud.
Men det bør for god ordens skyld fremgå af udbudsbekendtgørelsen og
ikke blot være en almindeligt underforstået forudsætning.
FRI's holdning
Udbyderen bør i udbudsbekendtgørelsen på forhånd oplyse om
sin stilling til spørgsmålet, om der kan være gengangere blandt
deltagerne i de grupper, der ansøger om prækvalifikation og
efterfølgende udvælges til at afgive tilbud på
totalrådgivningsopgaver.
Det er FRI's holdning, at dette som udgangspunkt kan være
muligt, og at det bør overlades til tilbudsgiverne selv i hver
enkelt sag at tage stilling til, om deres samarbejde skal være
eksklusivt eller ikke.
Spørgsmålet om deltagelse i flere grupper i samme udbud er efter
FRI's opfattelse mere et problem af rent forretningsmæssig karakter
for den enkelte virksomhed end et generelt brancheanliggende om god
rådgiverskik og etisk adfærd.
Godkendt af FRI's bestyrelse 1998-10-06
