Minikronik: Kommuner skruer tilbudsomkostningerne op

Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI
Erhvervsbladet, 20. januar 2010

Kommunernes hang til brede udbud koster mange penge, og det er ikke til gavn for samfundet. Tilbudsomkostningerne skal ned.  

statistik-295*

Det er altid rart at have lidt at vælge imellem. Nogenlunde sådan må flere af landets kommuner tænke, når de nogle gange sætter op mod hundrede ingeniør-og arkitektvirksomheder i gang med at udarbejde tilbud på kommunernes opgaver. Men det brede udvalg har en pris: Kravet om de mange tilbud er enormt fordyrende ikke blot for virksomhederne men også for samfundet. Tilbudsomkostningerne er løbet løbsk, og det er ikke en fordel for nogen af parterne.

LAD OS SE på et konkret eksempel. I Rudersdal Kommune har man netop udbudt fem parallelle rammeaftaler på hver fem forskellige byggeopgaver.

Kommunen har efter egne oplysninger modtaget i alt 173 tilbud fra 77 forskellige aktører og har udvalgt cirka 19 aktører til at indgå i de fem rammeaftaler. Det betyder på godt dansk, at tre ud af fire tilbudsgivere ikke har fået en døjt ud af deres anstrengelser. Og selv om Rudersdal Kommune angiver, at opgavebeskrivelsen i tilbuddene højst må fylde fire A4-sider, ligger der alligevel betragtelige ressourcer bag udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Således ved vi konkret, at en bestemt tilbudsgiver har brugt over 40 seniorkonsulent-timer på udarbejdelsen af ét tilbud. Ud fra det kan vi skønne, at de 173 tilbud formentlig har kostet virksomhederne syv-otte millioner kroner at udarbejde. Det står mildt sagt ikke mål med den reelle værdi af de samlede opgaver, som kommunen selv opgiver til cirka 15 millioner kroner.

KONSEKVENSEN AF RUDERSDAL Kommunes udbudsmodel er altså, at et stort antal virksomheder presses til at kaste sig ind i konkurrencen og bruge anseelige ressourcer på tilbudsgivning, samtidig med at chancen for rent faktisk at få en opgave hos kommunen er meget lille.

Virksomhederne har intet andet valg end at lægge omkostningerne fra de afviste tilbud over på næste tilbudsgivning, og dermed bliver det dyrt for samfundet.

Samtidig kan man få den tanke, at kvaliteten af kommunernes tilbudsgennemgang er i fare: Hvor grundig kan man være, hvis man skal gennemlæse 173 tilbud for at udvælge 25? Og hvor mange mandetimer går der fra de kommunale budgetter til gennemgangen af 173 tilbud?

RESSOURCERNE KAN BRUGES meget bedre. Vores opfordring til kommunerne må være, at de bør gennemføre en prækvalifikation. Læs virksomhedernes CV og udvælg de virksomheder, der realistisk er i stand til at løse opgaverne, og bed herefter den udvalgte skare om en opgavebeskrivelse. Det vil begrænse tilbudsomkostningerne anseeligt og medføre, at kommunen ikke alene får et bedre overblik og en enklere sagsbehandling, men de enkelte tilbud vil efter al sandsynlighed også blive billigere, eftersom virksomhederne ikke skal bruge ressourcer på massevis af afviste tilbud.

Konkurrence er godt - men konkurrence for konkurrencens skyld er fordyrende og for dumt.

Sidst opdateret 22-03-10 af Nana Maria Tengmark