Pressemeddelse: Konjunkturer - Rådgiverbranchens optimisme smitter af

27. november 2009

De nye konjunkturtal bekræfter den begyndende optimisme, som vi har kunnet spore i rådgiverbranchen de seneste måneder. Det vidner om, at det generelle erhvervsliv har stabiliseret sig og også øjner vækst, siger adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, i en kommentar til den seneste konjunkturmåling fra Danmarks Statistik.

"Det er positivt, at byggeriet og industrien nu følger serviceerhvervenes optimisme og har højere forventninger til både omsætning og beskæftigelse, selvom vi kommer fra et lavt niveau. Den langsomme, men sikre fremgang betyder, at vi formentlig står stærkere rustet til at modstå en eventuel ny nedgang i økonomien. Så selvom det er tydeligt, at krisen ikke er overstået endnu, og byggeriet fortsat er tydeligt mærket af krisen, så giver den stigende optimisme grobund for stabilitet og vækst.

Nu er det vigtigt, at fremgangen bider sig fast, og her er fremrykningen af offentlige investeringer et væsentligt element, der samtidig ruster Danmark til fremtiden. En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for vækst og velfærd", siger Henrik Garver.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. direktør Henrik Garver (hg@frinet.dk) på tlf. 4082 4338 eller hos presseansvarlig Nina Lusty (nl@frinet.dk) på tlf. 2151 3731. Pressemeddelelsen kan desuden hentes på FRI's hjemmeside www.frinet.dk.

FRI's 390 medlemsvirksomheder beskæftiger 20.000 med­arbejdere i Danmark og udlandet. Branchens danske omsætning er på 10,7 mia. kr., med en eksportandel på 20 %. FRI's store medlemmer er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

statistik-295*

Sidst opdateret 12-01-10 af Nana Maria Tengmark