Nærværende holdningsnotat er et bidrag
til den fortsatte dialog med uddannelsesinstitutioner,
uddannelsessøgende, ministerier og politikere om, hvordan vi i
fællesskab sikrer det viden- og kompetenceniveau, som vil være
nødvendigt for både ingeniørbranchens og samfundets videre
udvikling.

Med holdningsnotatet ønsker FRI at slå et slag for
fagligheden i ingeniøruddannelserne og en fortsat høj prioritering
af hardcore tekniske og naturvidenskabelige fag.
FRI er helt bevidst om, at der er andre kompetencer end de
hardcore ingeniørfaglige, som for mange ingeniører på kortere eller
længere sigt bliver de mest væsentlige. F.eks. den
forretningsmæssige forståelse og evne til dialog i projektledelsen
eller ledelsen af virksomheden. Omvendt har FRI det udgangspunkt,
at der sandsynligvis ikke bliver så mange projekter at lede, hvis
det ikke lykkedes danske ingeniører at fastholde et højt niveau af
faglig viden og forståelse.
Baggrund og afgrænsning
Holdningsnotatet fokuserer på bygningsingeniører, nærmere
betegnet de retninger af bygningsingeniøruddannede, der i
rådgivende ingeniørvirksomheder arbejder med konstruktions-,
anlægs- og installationsteknik.
FRI's medlemsvirksomheder beskæftiger sig med mange andre
fagområder og beskæftiger mange andre kandidater end
bygningsingeniører; men konstruktions-, anlægs- og
installationsteknik er en af grundstenene i de rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Udviklingen af uddannelsen af ingeniører inden for disse
fagområder får derfor direkte indflydelse på de rådgivende
ingeniørvirksomheders fortsatte udvikling og for deres konkurrence
med udenlandske virksomheder. FRI's medlemsvirksomheder beskæftiger
ca. 5000 ingeniører, hvoraf skønsmæssigt 2/3 er bygningsingeniører
inden for fagområderne konstruktion, anlæg og installationer.
FRI har i 2004 udarbejdet en baggrundsrapport om uddannelse og
kompetence inden for bygningsingeniørområdet. I baggrundsrapporten
forsøger FRI at afdække og vurdere, hvilke krav de rådgivende
ingeniørvirksomheder skal stille til nyuddannede kandidaters
kompetencer for at sikre en fortsat faglig og forretningsmæssig
udvikling i branchen, samt i hvilken grad de nuværende danske
ingeniøruddannelser imødekommer disse krav.
FRI's medlemsvirksomheder har gennem de sidste 10-15 år
konstateret et generelt fald i det ingeniørfaglige niveau hos de
nyuddannede. I baggrundsrapporten peges på en række årsager til
dette ligesom rapporten giver en række anbefalinger til
uddannelsesinstitutionerne for at få vendt denne udvikling.
Kompetencer og teknisk viden
I erkendelse af, at ikke alle ingeniører har brug for de samme
kompetencer, og at kompetencerne ændres i løbet af karrieren, vil
FRI her pege på de kompetencer den nyuddannede bør have ved
tiltrædelse af et job i en rådgivende virksomhed, dvs. de
kompetencer, der skal medbringes fra uddannelsesstederne.
De egentlige ingeniørfag kan kategoriseres i følgende
grupper:
- Basisfag- viden og grundlæggende færdigheder inden for
matematik, fysik, kemi etc.
- Ingeniørmæssige grundfag- viden og grundlæggende
færdigheder inden for et ingeniørmæssigt speciale.
- Anvendelsesfag- viden og færdigheder der muliggør
projektering inden for et speciale.
Endvidere benyttes begreberne:
- "Hardcore fag"- fag der har et stort og svært
tilgængeligt indhold af f.eks. matematik, fysik o.l.
- "Softcore fag" - fag der har et begrænset og let
tilgængeligt indhold af f.eks. matematik, fysik o.l.
Det understreges, at hardcore fag og softcore fag findes inden
for såvel basisfagene som de ingeniørmæssige grundfag og
anvendelsesfagene.
FRI lægger vægt på, at de nyuddannede ingeniører:
- Besidder en høj viden inden for basisfagene.
- Har en stor viden i et speciale inden for de ingeniørmæssige
grundfag og anvendelsesfagene.
- Har nogen viden om nabofag.
- Besidder en grundlæggende viden på introduktionsniveau om
byggebranchens økonomi og jura.
- Besidder evner til samarbejde og til skriftlig- og mundtlig
kommunikation.
Helt centralt er det, at de nyuddannede ingeniører besidder den
grundlæggende viden inden for hardcore fag. Hardcore fagene
indeholder den viden og kompetence, som virksomhederne
efterfølgende har vanskeligt ved at bibringe deres ingeniører.
I tredelingen af fagene i basisfag, de
ingeniørmæssige grundfag og anvendelsesfag er et
hierarki, så fagene på et niveau forudsætter viden fra niveauet
før. Hvis et fagligt niveau derfor er mangelfuldt, kan det give
begrænsninger på det efterfølgende faglige niveau. Det vil betyde
begrænsninger i den tekniske viden, der er til stede ved udførelsen
af projektering, men det behøver ikke at begrænse den brede
viden.
Basisfagene er matematik, fysik og kemi. De bygger
videre på den gymnasiale viden, og de gives en ingeniørmæssig
drejning. Ingeniørmæssige grundfag er der, man lærer at
regne på konstruktioner og installationer, og det er gennem disse
fag, man får den grundlæggende forståelse af de fysiske love der
gælder for disse fag. Uden denne grundlæggende forståelse, har man
ikke mulighed for at vurdere de resultater, der kommer ud af ens
beregninger, og man har ikke mulighed for at følge den nye viden,
der løbende kommer til anvendelsesfagene.
Anvendelsesfagene er de fag, hvor grundfagene omsættes til
projektering. I disse fag får man koblet teorien med praksis. Ud
over den grundlæggende viden skal den studerende bibringes
konstruktiv forståelse, dvs. evnen til at vurdere de løsninger, der
vælges.
En væsentlig del af en ingeniørs arbejde er samarbejde med andre
mennesker. Det er derfor nødvendigt at kunne samarbejde med andre
mennesker, uanset hvilket niveau man måtte befinde sig på, såvel
fagligt, forståelsesmæssigt, kommunikationsmæssigt, ledelsesmæssigt
etc. Det er ligeledes nødvendigt at kunne kommunikere faglige
resultater til såvel andre fagfolk som til lægmænd.
Erfaring viser, at firmaerne er i stand til at give nyuddannede
ingeniører den nødvendige viden om økonomi, jura, kommunikation og
samarbejde, enten ved kurser i eget regi eller i form af kurser på
efteruddannelsesinstitutioner. Dog ønsker FRI, at de studerende er
bibragt en grundlæggende viden i disciplinerne økonomi, jura og
formidling.
Den prioritering som FRI ønsker på ingeniøruddannelserne, skal
ske, så høj teknisk viden sættes i højsædet. Det drejer sig både om
basisfag, ingeniørmæssige grundfag og anvendelsesfag.
Det er tilstedeværelse af høj teknisk viden hos firmaerne og hos
enkeltpersoner, der betinger løsning af komplicerede projekter,
hvor der er stillet krav til avancerede løsninger, fremtidssikrede
løsninger osv. Det er også høj teknisk viden, der er betingelsen
for, at danske virksomheder inden for en række fagområder løser
specialistopgaver i udlandet.
En fastholdelse af det høje tekniske niveau kræver derfor, at
der i uddannelserne fokuseres på høj faglighed med udgangspunkt i
hardcore fagene. Det er i disse fag samtidig vigtigt, at de
studerende får en evne til at tænke i ingeniørmæssige baner. Det er
således ikke interessant, hvorvidt en beregning af en konstruktions
stabilitet kan foretages med stor matematisk nøjagtighed, frem for
en forståelse af det basale i stabiliteten af konstruktionen. Med
den rette forståelse af stabiliteten kan de rette matematiske
modeller bringes i anvendelse, inklusiv fastlæggelse af de
faktorer, der i praksis spiller en stor rolle. Det er derfor
vigtigt, at den store teoretiske viden er suppleret med en
forståelse af og evne til at vælge metoder, der i nøjagtighed
afspejler, hvad der har betydning i praksis.
Ingeniørvidenskaben og ikke naturvidenskab er således
nøgleordet.
Bygningsingeniøruddannelserne
Det er FRI's vurdering, at uddannelsesinstitutionerne i en
årrække har været økonomisk trængte, hvilket har medført for små
faglige miljøer på uddannelsesstederne. Der oprettes
ingeniøruddannelser med for svagt teknisk indhold, og for lidt
forskning og udvikling. De eksisterende fagområder/specialer er for
tilfældige, og de afspejler ofte, hvilke medarbejdere der er
tilbage efter nedskæringer. Udviklingen går mod mindre
konfrontationstid med de studerende, hvilket specielt for hardcore
fagene medfører risiko for, at de helt grundlæggende forståelser og
færdigheder ikke opnås.
FRI finder det problematisk, at der er mange udbydere af
ingeniøruddannelser i Danmark. Det gør det vanskeligt at
opretholde/skabe et højt fagligt niveau på de enkelte
uddannelsessteder. Hertil kommer, at de enkelte uddannelser bliver
målt på, hvor mange studerende de tiltrækker, og hvor mange der
gennemfører studiet. Dette kan friste til at gå på kompromis med
det faglige niveau og/eller med udbudet af traditionelt svære fag
som hardcore fagene.
Det anbefales, at universiteterne og ingeniørskolerne
samarbejder/koordinerer deres studier for de første to år, således
at de studerende kan supplere med specialer fra andre
uddannelsessteder, idet Danmark er for lille til, at der ved alle
uddannelsessteder kan opbygges gode og bæredygtige faglige miljøer
i de samme fag.
Det såkaldte taxameterprincip for uddannelsesstedernes tilføring
af økonomiske midler har nogle uheldige virkninger. Det anbefales
derfor suppleret med andre evalueringsmetoder, hvortil der knyttes
økonomiske belønninger for uddannelsesinstitutionerne.
Med hensyn til forskningen finder FRI det væsentlig, at de store
forskningsprojekter, der støttes af de statslige forskningsråd,
suppleres med midler til mindre projekter, der kan anvendes
strategisk af institutionerne til opbygning og/eller
vedligeholdelse af ønskede faglige miljøer.
Det anbefales, at der arbejdes bevidst med at synliggøre såvel
ingeniøruddannelserne som de enkelte uddannelsessteder. I
forbindelse med synliggørelsen skal der lægges vægt på
ingeniørernes kunnen frem for, hvad de ingeniørstuderende skal
lære, og der skal lægges vægt på, at ingeniører er skabende og
kreative, og at de i meget høj grad beskæftiger sig med
mennesker.
Godkendt af FRI's bestyrelse den 9. november 2004
PDF dokument: Baggrundsrapport til
holdningsnotat