Faktablade fra BAR-B&A
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg -
forkortet BAR-B&A - er et af de 11 branchearbejdsmiljøråd, som
etableret i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Branchearbejdsmiljørådene er platforme for de enkelte brancher
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationers fælles
arbejdsmiljøaktiviteter, typisk kortlægning af branchernes særlige
arbejdsmiljøproblemer, udvikling af gode metoder og
uddannelsestilbud samt udgivelse af branchevejledninger og
uddannelsesmaterialer.
Branchearbejdsmiljørådene iværksætter også udviklings- og
forsøgsprojekter, der kan støtte den forebyggende
arbejdsmiljøindsats i såvel store som små virksomheder i deres
brancher.
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg er sammensat af
bygge- og anlægsbranchens mest repræsentative
arbejdsmarkedsorganisationer: 10 arbejdsgiverforeninger, 2
lederorganisationer og 8 fagforbund, der tilsammen omfatter ca.
150.000 lønmodtagere inden for bygge- og anlægsområdet.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er sammen med
Bygherreforeningen i Danmark og Danske Arkitektvirksomheder
inviteret til at deltage i branchearbejdsmiljørådets
arbejde.
FRI har herigennem indflydelse på arbejdsmiljøindsatsen i bygge-
og anlægsbranchen og en god adgang til dialog med hele
arbejdsmiljøsystemet.
Branchearbejdsmiljørådet har blandt andet etableret et
underudvalg, hvor spørgsmål af særlig interesse for FRI, Danske Ark
og BiD bliver drøftet.
Dette underudvalg har fx arrangeret en række seminarer for
sikkerhedskoordinatorer, udarbejdet undervisningsmateriale om
sikkerhedskoordinering til ingeniøruddannelserne og er ved at
udvikle forslag til de kommende regler om sikkerhedskoordinering
under projektering.
Læs mere på BAR Bygge & Anlægs
hjemmeside
Faktablad Skimmelsvamp:
Faktabladet giver anvisninger på hvad man skal gøre, hvis man
støder på skimmelsvamp fx i forbindelse med renoveringsopgaver.
(18.10.07)
3F har også fokus på skimmelsvamp. Læs mere her.
Sidst opdateret 26-01-12
af Nana Maria Tengmark