Aviser

Presseklip: Femern-forbindelsen vil bidrage til økonomisk, kulturel og social vækst

Uge 10 2016

Femern-forbindelsen vil bidrage til økonomisk, kulturel og social vækst
Et næsten enigt Folketing gav i sidste uge grønt lys til en Femern Bælt-forbindelse, og det hilser Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, meget velkomment. Det er en central milepæl for at skabe en stærk nord-syd akse i den europæiske infrastruktur, vurderer Henrik Garver, administrerende direktør i FRI. (Licitationen, Alt om teknik, Lolland-Falsters Folketidende)

Læs pressemeddelelsen

Offentlige bygninger skal renoveres for milliarder
FRI’s State of the Nation-analyse viser, at store dele af den danske offentlige bygningsmasse er nedslidt, utidssvarende og med dårligt indeklima. Det påvirker arbejdsevnen, børns indlæring og øger sygefraværet. ”Kommunerne har i 2016 afsat 16,8 mia. kr. til anlægsudgifter. Det er 2,2 mia. kr. mindre end de 19 mia. kr., der reelt er behov for, og derfor vil der i fremtiden være færre midler til rådighed, og kommunerne vil være tvunget til at udskyde renoveringsopgaver. Det vil betyde, at der i de kommende år opsamles et markant vedligeholdsefterslæb i kommunerne, og at værdien af de offentlige bygninger falder dag for dag”, siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI. (TV2 News, Dagens Byggeri, Byggeri, Bygtek, Building Supply, Ejendomsforeningen, Håndbog for Bygningsindustrien)

Læs pressemeddelelsen

Vejene mangler at blive vedligeholdt
FRI's nyudgivne State of the Nation-rapport giver de kommunale veje 2,5 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Samtidig er den fremtidige tendens nedadgående, fordi kommunernes budgetter til vejvedligehold bliver stadig mindre. 

”Vi efterlader en større regning til senere, fordi genopretning af den mangelfulde infrastruktur bliver langt dyrere, når opgaven bliver udskudt. Populært sagt tager vores politikere et kviklån i den kommunale infrastruktur i disse år. Jo længere kommunerne venter med at reparere vejene, des dyrere bliver det,” siger Henrik Garver adm. dir. i FRI. (TV2 News, DR p4, TV2 Lorry, TV2 Nord, Dagens Byggeri, Byggeri, Bygtek, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Transportmagasinet, Idag.dk) 

Læs pressemeddelelsen

Årets unge FRI rådgiver er udpeget
Jens Rosenville fra Rambøll modtog på FRI's årsmøde torsdag prisen som Årets unge FRI-rådgiver. Valget faldt på den 32-årige ingeniør på grund af hans innovative løsninger, tekniske kompetencer og gode samarbejdsevner, der blandt andet er kommet til udtryk på et af Nordsøens største gasprojekter for Maersk Oil UK. (Børsen, Byggeri, Nordjyske Stiftstidende, Thisted Dagblad, Midt-Vest Avis)

Læs pressemeddelelsen

Infrastrukturen har aldrig haft det bedre
Danmarks infrastruktur har fået det bedre, viser FRI’s tredje og omfattende State of the Nation analyse. Det er navnlig jernbaner, energiforsyning, statslige veje og kloakker samt spildevandsnettet, der har fået et løft, siden analysen sidst blev foretaget i 2012.

”Når vi sammenligner den nye analyse med analysen fra 2012, er konklusionen næsten entydigt positiv: tilstanden af vores infrastruktur er blevet løftet. Igen. Det er vigtigt for at understøtte langsigtet vækst og udvikling af det danske samfund", udtaler Henrik Garver, adm. dir. i FRI. (Altinget)

Læs pressemeddelelsen