Aviser

Presseklip: Rådgiverne leverer, ngo’er får opmærksomhed

Uge 11 2017

Rådgiverne leverer, ngo’er får opmærksomhed
Globalnyt har bragt første del af en planlagt serie på fire om rådgivende ingeniørers arbejde i udviklingslandene på baggrund af et interview med adm. dir. i FRI, Henrik Garver, og erhvervspolitisk chef Ulrik Ryssel Albertsen. Artiklen indledes: "Når man i Danmark snakker om aktører inden for udviklingsbistand og engagement i udviklingslande, løber ngo’erne oftest med al opmærksomheden. Men en helt anden branche har gennem årtier også været aktiv i den fattigste del af verden, hvor deres ekspertise, viden og ydelser har skabt lokalforankret udvikling og opbygget kapacitet. Det drejer sig om de rådgivende ingeniørvirksomheder." (Globalnyt)

Læs artiklen her

Sporingeniør blev Årets unge FRI-rådgiver 
Foreningen af Rådgivende Ingeniører kårede på årsmødet 2. marts sporingeniør Jens Meyer, 35, fra Atkins, til Årets unge FRI-Rådgiver 2017 på grund af hans naturlige lederevner og evne til at skabe nye tekniske løsninger, der blandt andet er kommet til udtryk i projektet omkring den nye bane København - Ringsted. "Jeg er stolt og glad. Det er meget tilfredsstillende at få så stort et skulderklap og anerkendelse for mit arbejde", siger Jens Meyertil Lokalavisen Frederiksberg. (Lokalavisen Frederiksberg)

Læs pressemeddelelsen her