Håndtryk, folk i baggrunden

Presseklip: Udbudslov, ny formand og ny medlemsvirksomhed i FRI

Uge 12 2015

Som ny FRI-formand vil Carsten Toft Boesen have fokus på udbudspraksis og lovgivningen omkring udbud, så både rådgiverne og samfundsøkonomien får klarere udbudsbetingelser. "Vi skal have luget ud i juristerierne, og så skal vi sikre, at udbuds-og kontraktvilkår kan understøtte innovation. Det kan også styrke eksportpotentialet", siger Carsten Toft Boesen, adm. direktør i Niras og nu også formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, de næste to år. (Dagens Byggeri)

I Licitationen kommenterer adm. direktør i FRI, Henrik Garver, den nye udbudslov, som onsdag blev fremsat i Folketinget. "I forslaget til den kommende udbudslov er der åbnet op for øget dialog før og under udbuddet. I FRI håber vi, det betyder, at transaktionsomkostningerne vil falde, fordi misforståelser undgås", udtaler Henrik Garver. (Licitationen)

Altomteknik og Byens Ejendom bringer FRI's pressemeddelelse om den nye udbudslov.
Du kan læse pressemeddelelsen her (Altomteknik, Byens Ejendom)

Altomteknik og Bygtek bringer FRI's pressemeddelelse om, at Midtconsult har meldt sig ind i FRI. Du kan læse pressemeddelelsen her (Altomteknik, Bygtek)

I et debatindlæg i Børsen kommenterer skatteminister Benny Engelbrecht det indlæg, adm. dir. i FRI, Henrik Garver, skrev i forrige uge. Engelbrecht skriver, at han forstår virksomhedernes frustration og gerne vil sætte sig til forhandlingsbordet for at se på mulighederne for at lave særskilte aftaler om skatteforhold på erhvervsområdet. (Børsen)