Borer i sand

Presseklip: Skifergas - første skridt til grøn omstilling er taget

Uge 17 2015

Adskillige medier har bragt FRI's pressemeddelelse om skifergas. Energistyrelsen godkendte d. 22. april, at Total kan gennemføre en efterforskningsboring efter skifergas i Vendsyssel.

"I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, mener vi, at det er en god ide at give tilladelse til prøveboringen. At give tilladelse til at bore efter skifergas vil kunne accelerere den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning, og det vil give Danmark et teknologisk og videnmæssigt forspring i forhold til andre europæiske lande, hvor man inden for overskuelig årrække også vil bore efter skifergas. Gassen sviner halvt så meget som kul og derfor er skifergas en god overgangsløsning til at reducere CO2-udledningen, mens vi venter på, at Danmarks energiforsyning er omstillet til 100 pct. vedvarende energikilder i 2050. At udvinde skifergas i Danmark og i resten af Europa, hvor det er teknologisk og geologisk muligt, vil være en gevinst for klimaet," siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI. (Dagens Byggeri, Altomteknik, BygTek)

Læs pressemeddelelsen her

En medarbejderstatistik fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører viser, at der er 12.500 ansatte i rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark. De rekordmange ansatte betyder, at flere sektorer vil skulle rekruttere medarbejdere fra andre fag og fra et større geografisk opland end hidtil,, hvis der ikke skal opstå flaskehalse. FRI vil derfor kortlægge, hvor stor mangler er, og inden for hvilke sektorer, udfordringerne er størst. (Byggeri)