Metrotunnel2

Presseklip: Havnetunnel vil give return on investment

Uge 24 2015

FRI har udsendt en pressemeddelelse som en kommentar til Venstres forslag om at skrive en forprojektering af en københavnsk havnetunnel ind i et kommende regeringsgrundlag. Og det er penge godt givet ud, mener administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.

"En havnetunnel, eller Østre Ringvej, uden om København vil ikke bare løse problematikken med den stigende mængde af trafik, der allerede i dag belaster fremkommeligheden i hovedstaden - den vil også forbedre Danmarks konkurrenceevne. Når udenlandske virksomheder kigger på mulige placeringer, ser de også på fremkommeligheden, og her vil København stå godt i konkurrence med andre storbyer, hvis der bliver bygget en havnetunnel. På den måde bliver en havnetunnel return on investment", udtaler Henrik Garver og peger på, at en oplagt finansiering kunne være i form af et offentligt-privat partnerskab (OPP). (Dagens Byggeri, Alt om teknik, Byens Ejendom, Licitationen, Building-Supply)

Læs pressemeddelelsen

I et blogindlæg på renoverdk fortæller pressechef i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Lars Flindt Pedersen, historien om renoveringen af Aggersvold Gods. En renovering som bygger på godt samarbejde og tæt dialog. Rådgivende ingeniører fra S.E. Brockhuus A/S har været bygherrerådgiver på projektet og har hele tiden haft fokus på det tværfaglige arbejde. Blandt andet ved at erstatte individuelle skurvogne med ét stort fælles rum, hvor de til en hver tid gældende hovedprojekttegninger var hængt op, så alle kunne følge processen og løbende få svar på spørgsmål eller selv komme med gode input. (renoverdk)

Læs blogindlægget