Aviser

Presseklip: Byggeriets rådgivere tager godt imod hårde CO2-krav

Uge 26 2019

Byggebranchen er glad for klimaplan
Rådgivere og bygherrer hilser en ny ambitiøs klimaplan velkommen. Henrik Garver, adm. direktør i FRI, understreger det nødvendige i at få Danmark i en ambitiøs CO2-retning. "Politikerne kan med regulering og gode incitamenter skabe de nødvendige klimaambitioner hos byggebranchen", udtaler han til Licitationen. (Licitationen)

Reaktioner på regeringsaftalen: Husk nu den frivillige bæredygtighedsklasse og gør den bindende
Adm. dir. i FRI, Henrik Garver, er ikke bange for at kalde Mette Frederiksens aftalepapir for et paradigmeskift i klimapolitikken, som han tror vil forandre byggeriet i de kommende år. Men samtidig mener han, det er ærgerligt, at man ikke nævner den frivillige bæredygtighedsklasse i byggeriet., som han ønsker skal blive bindende og forstærket. (Politiken Byrum) 

Byggeriets rådgivere tager godt imod hårde CO2-krav
"Hvis der kommer et mål om at reducere CO2-udslippet med 70 pct., så bliver der helt grundlæggende brug for mere og mere rådgivning og bedre design af både bygninger og energisystemer. Helt grundlæggende vil det være positivt for rådgiverforretningen," fastslår Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI. (Børsen)

Der er plads til forbedringer i udbud
Selv om intentionen er, at både pris og kvalitet vægtes i udbud, sker det tit, at prisen ender med at blive det reelle tildelingskriterium, vurderer vicedirektør i FRI, Ulla Sassarsson, i DANVAs temanummer om udbud. "Man bør give kvalitet en reel værdi i evalueringen, og derfor nytter det ikke, at alle får samme karakterer, for så bliver prisen udslagsgivende. Brug i stedet 2-kuvertsystemer, hvor kvalitet og pris vurderes hver for sig, så viden om pris ikke påvirker vurdering af kvaliteten." (DanskVand)

Læs debatindlægget