Aviser

Presseklip: Reviderede regler beskytter rådgivere mod nye bobledæk-mareridt

Uge 27 2018
Reviderede regler beskytter rådgivere mod nye bobledæk-mareridt
Forslaget til nye standardkontrakter i byggeriet indeholder store ændringer. Rådgiverne skal automatisk betale bod for mangler. Til gengæld beskyttes de også mod store erstatningskrav udenom de normale kontrakter, som det skete i den såkaldt bobledæksag. Det har været magtpåliggende for FRI at få ændret byggebranchens standardkontrakter på det punkt, og det er lykkes FRI at komme igennem med sit ønske, skriver Ingeniøren. (Ingeniøren)

Rådgivere har nok at lave, men svingende resultater
En ny regnskabsanalyse for de 25 største rådgivende ingeniører og arkitekter viser, at toppen af rådgiverbranchen oplever et samlet fald på bundlinjen på 37 pct., mens omsætningen er gået frem med knap 5 pct. En del af forklaringen kan ligge i, at større projekter, der blev vundet under finanskrisen, spøger i regnskaberne. "Nogle virksomheder er stadigvæk påvirket af gamle sager med lav indtjening, fordi de er vundet til relativt lave honorarer, men hvor man stadigvæk bruger relativt mange dyre medarbejderressourcer på at få dem i mål", udtaler Henrik Garver, adm. direktør i FRI. Han vurderer samtidig, at 2018 bliver et rigtig god år for rådgiverbranchen. (Jyllands-Posten, Ejendomswatch, Finans)

Ny ydelsesbeskrivelse for byggeri og landskab
FRI og DANSKE ARK offentliggjorde i sidste uge den nye ydelsesbeskrivelse for byggeriog landskab. Ydelsesbeskrivelsen erstatter Ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlægning (2012) og skal anvendes som grundlag for aftaler om rådgivning i forbindelse med byggeri og landskabsarbejder. (Plesner)