Presseklip: Ingeniørledighed i bund - lønnen i top

Uge 3 2015

Licitationen skriver, at ledigheden blandt bygge- og anlægsingeniører er så lav, at branchen taler om flaskehalse. Den laver ledighed betyder også, at lønnen bliver presset i vejret. Administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, bekræfter, at kampen om de dygtige ingeniører medfører et vist lønpres, men at en del af lønstigningen på 3,9 % er kompetencedrevet. Henrik Garver vurderer ligeledes, at de rådgivende ingeniørvirksomheder er gode til at håndtere flaskehalssituationen, blandt andet ved at ansætte udenlandske ingeniører og gennem samarbejdsaftaler og partnerskaber med andre danske eller udenlandske rådgivere, hvor der er et kompetencematch. (Licitationen, Ritzaus Bureau)

De største nordiske rådgivere er faldet tilbage på europæisk Top 300-liste efter flere års avancement. Det skriver Mandag Morgen News og henviser til Sector Review 2014 på FRI's hjemmeside. Avisen skriver endvidere, at Rambøll sandsynligvis rykker op blandt de 8 bedste i 2015 efter købet af US-selskabet Environ. (Mandag Morgen News)