Havn med vindmøller

Presseklip: Slæk ikke på 2050-målsætningen

Uge 36 2015

Ifølge lækkede dokumenter vil regeringen spare 340 millioner kr. på klima- og miljøområdet. En række medier har i den forgangne uge bragt en kommentar fra administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, hvor han opfordrer regeringen til ikke at slække på målsætningen om et fossiltfrit Danmark i 2050.

"Danmark har på grund af ambitiøse klimamålsætninger skabt teknologiske løsninger og opbygget viden, der gør 2050-målet realistisk. Samtidig indtager Danmark i dag førerposition inden for vindenergi og har stærke og efterspurgte kompetencer inden for biomasse og andre vedvarende energiløsninger. Mest unikt er det nok, at vi med den ambitiøse klimapolitik har opbygget viden om, hvordan vi får et energisystem baseret på VE til at hænge sammen. Det er teknologiuafhængig viden med et globalt potentiale, ikke blot i forhold til klimadagsordenen, men også i forhold til forsyningssikkerhed mv.", påpeger Henrik Garver.

Læs hele kommentaren fra FRI

(Byggeri, Bygtek, Alt om teknik, Dagens Byggeri, Byens Ejendom)