Bord ,-to -stole

Presseklip: Mangel på ingeniører og tilbudsomkostninger

Uge 37 2015

To historier fra FRI har i uge 37 præget debatten denne uge. Unødvendige transaktionsomkostninger og manglen på ingeniører, der truer virksomhedernes vækst.

FRI sætter i samarbejde med Engineer the Future fokus på Ingeniørmanglen.  Berlingske Tidende, skriver at manglen på ingeniører og andre højtuddannede med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er et alvorligt problem i en lang række sektorer. Det truer direkte virksomhedernes økonomiske vækst og skabelsen af nye arbejdspladser i Danmark, hvis virksomhederne må sige nej til ordrer.

FRI's formand og adm. direktør i NIRAS, Carsten Toft Boesen udtaler bl.a.  »Vi har brug for stærke og erfarne specialister og eksperter inden for de klassiske ingeniør discipliner inden for anlæg, forsyning og byggeri og ikke mindst projektledere til større og store projekter. Det er der stor mangel på i Danmark«.

Ingeniørmangel truer virsomhedernes vækst, Berlingske Business 06092015

Det andet vigtige indslag i debatten handler om de unødvendige tilbudsomkostninger på ca. 250 mio. kr.

Sidste år brugte rådgivende ingeniører 465 millioner kroner på at afgive tilbud til offentlige bygherrer, viser FRI's brancheundersøgelse. Foreningen vurderer i samme forbindelse, at det er 250 millioner kroner for meget, og at den udgift let kan reduceres, hvis offentlige bygherrer har øje for transaktionsomkostninger, når de sender opgaver i udbud. Historien kom bredt rundt i den faglige del af medierne som Licitationen, Ritzau, Alt om Teknik, Bygtek, Byggeri.dk, Idag mfl.

Læs FRI's pressemeddelelse her

Af de mindre nyheder hører også at FRI’s tidligere erhvervspolitiske chef Frank Laybourn er blevet spindoktor hos Troels Lund Poulsen. Det skriver Altinget.dk.